Han skulle have spillet fire udsolgte koncerter om mindre end en uge, men må altså nu udskyde

Den danske popsensation kunne torsdag kl.12 præcis oplyse offentligheden og sine mange fans om, at de sidde-koncerter han skulle have spillet i Store Vega de kommende dage, må udskydes på ubestemt tid.

I et Facebook-opslag, kan den 28-årige sanger fortælle at han er testet positiv for corona, men ikke mærker symptomer, og har det fint. Alligevel har Christopher valgt at selvisolere, indtil han kan vise en negative test.

Kan ikke mærke symptomer

” Jeg er desværre blevet nødt til at udskyde resten af min turne i tre uger, da jeg er blevet testet positiv for Covid 19. Jeg har det godt og kan ikke mærke nogen symptomer, men jeg bærer på virussen. Jeg ønsker selvfølgelig ikke at give den videre til nogen andre og derfor er jeg i isolation, indtil jeg kan testes negativ,”  

Skriver sangeren som start på opslaget og fortsætter

Videre information til fans

”Jeg er i isolation og glæder mig til at se min familie, venner, band og sidst men ikke mindst alle jer, jeg skulle have spillet for på denne tour. Så pas på jer selv derude, pas på hinanden og så glæder jeg mig til, vi snart ses igen. Der kommer mere info til alle jer, der har købt billetter,”

Christopher har valgt at selvisolere helt og aldeles, eftersom hans kone, Cecilie Haugaard, i øjeblikket er gravid.

Det er stadig ikke slået helt fast, men nogle mener at corona kan være ekstra farlig for gravide, og Christopher tager derfor ingen chancer.