Amalie i stor sorg inden fødsel: Det er en tomhed, som man ikke kan sætte ord på

Lukas Jepsen — 22. nov 2020 13:48
Foto: Amalie Szigerthy/Instagram

Den danske tv-kendis og reality-stjerne Amalie Szigethy skal snart føde sit andet barn.

Med kun en uge til termin for fødslen af sit andet barn, har den 29-årige reality-stjerne fået noget helt andet, og utroligt trist at bekymre sig om.

Når man er så højgravid som Amalie er, må der være tusind ting at tænke på, være nervøs for og bekymre sig over. Døden skulle helst ikke være en af dem. Men for Amalie, er det desværre tilfældet.

I fredags gik Amalies far bort, i en alder af blot 58 år. I den forbindelse har Ekstra Bladet forsøgt at få en kommentar fra Amalie, men det er ikke lykkes mediet at få fat i reality-stjernen. I stedet har de fået en kommentar fra Amalies mor, Lotte Lytton Kejser, der kan fortælle at hele familien i øjeblikket er i sorg.

Det er en tomhed. Det er en sorg

” Det er en tomhed. Det er en sorg, som man ikke kan sætte ord på. Thomas har fire børn, og det femte barnebarn kommer i næste uge, og jeg sidder og tænker, at når der bliver taget et liv, bliver der skabt et nyt. Der er mange tanker, der går igennem hovedet lige nu, som er svære at beskrive,” – udtaler hun til Ekstra Bladet.

Amalies forældre blev skilt da hun var helt lille, men de har stadig formået at opretholde et venskabeligt forhold, hvorfor Lotte Lytton Kejser, også har skrevet en farvel-hyldest til sin nu afdøde eksmand.

En hyldest til Thomas

” Kæreste Thomas. Du er på den anden side nu. En stjerne er slukket på jord, men en stjerne er tændt på himlen, hvor du vil funkle og blinke til os. Tak for mine børn og din kære og omsorgsfulde måde at være på. Din sjove, kloge og underfundige person gav os noget at tænke på og tænke over,” – Sådan lyder starten på det lange opslag til ære for Thomas.

Lotte Lytton Kejser har ligeledes i Instagram-opslaget forklaret, at Amalie har brug for plads, i den svære og komplicerede tid.

”Hun har meget at tænke på lige nu. Så hun skal nok vende tilbage, når hun er klar. Lige nu er mit fokus på at være der for mine børn. Det er det vigtigste,”

Amalie har i forvejen et barn, fire år gamle Josephine.

RELATEREDE ARTIKLER

Følg Senest.dk

Partnere

Seneste nyheder