Grøn fuldender i dag plakaten for dette års turné, hvor koncertkaravanen kan fejre 40 år på græs, og tilføjer dermed to stærke navne i form af L.O.C. og Andreas Odbjerg. De to artister har erobret vidt forskellige dele af det musikalske landskab og har det til fælles, at de begge har befundet sig i imponerende prisregn og vundet både publikums og anmeldernes gunst.
Lige nu læser andre
L.O.C. hører til blandt de mest etablerede Grøn-navne.
Rapperen havde sin debut på Grøn i 2006 og har været tilbage intet mindre end seks gange siden i både 2007, 2009, 2010 (med bandet ‘Selvmord’), 2012, 2015 og 2019.
I år kan det grønne publikum glæde sig til, at L.O.C. indtager Grøn med sine hårdtslående beats for ottende gang, skriver Muskelsvindfonden i en pressemeddelelse.
Læs også
For Andreas Odbjerg er det andet år i træk, at han skal med den grønne karavane rundt i landet. Og det er en af tidens hotteste popmusikere, som man kan opleve til sommer.
Både 2021 og 2022 har nemlig i den grad stået i Andreas Odbjergs tegn.
Med de velkendte singler ”føler mig selv 100”, “Stor Mand” og ”I morgen er der også en dag” er priserne væltet ned over ham i en strid strøm, hvor både Danish Music, GAFFA-Prisen og Steppeulven har valgt at anerkende hans store gennembrud.