Discovery+ har offentliggjort at man arbejder på et reality-datingprogram der udelukkende vil indeholde mænd.

Så hvis du generelt er til reality, og særligt datingprogrammer, kan du godt gøre popcornene klar.

Programmet bliver efter alt at dømme som så mange andre datingprogrammer, med den store forskel, hvert fald med danske øjne, at det udelukkende er mænd der får mulighed for at finde kærligheden i programmet.

Discovery+ søger nu homoseksuelle mænd, der vil deltage i programmet, der vil få navnet ”Prince Charming – DK”, og går alt efter planene, begynder optagelserne allerede i næste måned.

I en pressemeddelelse har Discovery+ oplyst om programmet:

”Følelserne og dramaet er lige så intenst, når kærligheden opstår mellem to af samme køn, og derfor håber og tror jeg på, at vores realityprogram vil appellere til rigtig mange seere og forhåbentligt også være en øjenåbner for nogen” – Lyder det fra Pil Gundelach Brandstrup, programdirektør i Discovery Network Danmark.

Mere konkret, vil programmet, og forhåbentligt dramaet, udspille sig på et stort gods, hvor hovedpersonen skal møde en lang række singlemænd.

Det er ikke sikkert mange har tænkt over det, men at der endnu ikke, før nu, har været et datingprogram for homoseksuelle kan undre, specielt når det er noget der har været på sendefladen i længere tid i andre lande.

Det første og hidtil eneste datingprogram for mænd får efter planen premiere på Discovery+ til sommer.