Filmen blev den mest sete i biograferne i 2020, og nu hiver ”DRUK” endnu en rekord hjem.

Instruktør Thomas Vinterberg må siges at have ramt plet med filmen DRUK, hvor store danske stjerner medvirker. Mads Mikkelsen, Thomas Bo Larsen, Magnus Millang og Lars Ranthe – en kraftfuld kvartet – udgør hovedrollerne i filmen, der altså blev den mest sete i danske biografer.

Men succesen stopper ikke der. Ikke nok med at filmen er indstillet som det danske Oscar-bud for bedste internationale spillefilm, så har DRUK nu også på bare et lille års tid, solgt eller lejet flere digitale eksemplarer end der nogensinde er blevet solgt i Danmark. Over 60.000 er det blevet til.

Jesper Dahlgaard, Nordic Head og Digital Sales i Nordisk film har i en pressemeddelelse forholdt sig til nyheden:

”Det er meget positivt at opleve, hvordan danskerne har taget de digitale filmtjenester til sig, og er begyndt at købe og leje de nyeste film i det omfang vi nu ser. Det er klar at nedlukningen af stort set alle kulturelle institutioner, seværdigheder og oplevelsesøkonomien som helhed, har skubbet til udviklingen. Så vi er glade for, at vi med DRUK har haft mulighed for at underholde hjemme i stuerne med en stor dansk film,”

DRUK har bestemt også klaret sig godt uden for Danmarks grænser. Det er ikke alle danske film der sælges til udlandet, og 2020’s helt store danske film hit er blev godt modtaget.

Clarisse Loughrey, Filmanmelder ved det store britiske medie The Independent skriver om filmen at den er ”Berusende, levende og sjov” og filmmagasinet Screen Daily kalder filmen ”Medrivende”.