Chok i Vild med Dans: To dansepar udgår i aften

Henrik Rothenbücher — 06. nov 2020 11:45
Foto: Shutterstock.com

I aften klokken 20.00 skal kendisserne indtage dansegulvet i Vild med Dans-studiet. Dog bliver aftenens program ikke som det plejer, da to par i aften ikke kommer til at danse på grund af corona.

Det er TV2 der oplyser, at Silas Holst og hans partner, Nukáka Coster-Waldau samt Janus Bakrawi og hans partner Karina Frimodt ikke vil komme til at danse i aftenens program.

Derfor skal de ikke danse

Årsagen skal findes i, at Silas Holst og Karina Frimodt begge har været i nær kontakt med en, der er smittet med coronavirus. Det er sket i forbindelse med deres arbejde på musicalen ‘Dirty Dancing’ som de medvirker i ved siden af tv-programmet.

Silas Holst og Karina Frimodt er nu i isolation, hvor de skal testes for coronavirus i morgen lørdag.

Grundet isolationen er det ikke muligt for de to dansepar at deltage i aftenens program, og det betyder ganske enkelt, at konkurrencen er sat på pause.

I aften vil der dog fortsat blive danset i Vild med Dans-studiet, men ingen vil blive sendt ud af programmet i aften. TV-seerne vil heller ikke have mulighed for at kunne stemme på deres favoritpar.

Sidst så vil dommerne fortsat give point, men disse er kosmetiske, da de ikke tæller med i konkurrencen.

RELATEREDE ARTIKLER

Følg Senest.dk

Partnere

Seneste nyheder