Berørt Silas Holst: Overvejer at stoppe i Vild med Dans

Henrik Rothenbücher — 15. nov 2020 12:15
Foto: Foto: PR - Playmaker.

Som regel er det kun flotte og rosende ord, som Silas Holst skal lægge ører til i "Vild med dans". I denne sæson danser han sammen med Nukâka Coster-Waldau, og gennem hele sæsonen har de fået store roser fra dommerne. 

Desværre er det ikke helt så positive og rosende ord og vendinger, der bruges om Silas Holst på de sociale medier. Her er der faktisk mange seere, der tager bladet fra munden. 

Og dét har han fået nok af. I et opslag på sin Instagram-profil fortæller "Vild med dans"-stjernen, at der er en bagside forbundet med at deltage i det populære danseprogram på TV 2. 

"Åhhh, glæden ved at lave Vild med dans.. Gid man dog ville tale ordentligt om andre," skriver han som en del af teksten til et opslag, der indeholder en række skærmbillede, der viser onde kommentarer rettet mod Silas Holst. 

De onde kommentarer rammer Silas Holst i et sådant omfang, at han faktisk overvejer, om det er på tide, at han trækker sig fra "Vild med dans", som han har deltage i, i mange år. 

"Man bliver sgu så slået ud hver gang og tænker lidt, om man ikke bare skal finde på noget andet at lave," skriver han nemlig også i sit opslag på Instagram. 

Det er dog ikke første gang, at Silas Holst har følt sig nødsaget til at sætte foden i jorden over for de mange grimme kommentarer, som han får på de sociale medier. 

Det gjorde han nemlig også i sidste sæson, hvor både dansede og vandt sæsonen med Jakob Fauerby. Her måtte de stå model til hadefuld retorik på de sociale medier.

Heldigvis møder Silas Holst stor opbakning i kommentarsporet på sit opslag på Instagram.

RELATEREDE ARTIKLER

Følg Senest.dk

Partnere

Seneste nyheder