Nogle fejl kan være så fatale, at det forårsager skader på din bolig. Er projektet ikke udført korrekt, vil forsikringen kunne nægte at dække, og så står du med en kæmpe regning. Nogle af de mest kritiske områder drejer sig om vandrør og isolering. Disse kan nemlig forårsage vandskader, fugtskader og bygningsskader, hvis ikke arbejdet er udført korrekt.
Rådfør dig med en fagligt uddannet håndværker
Det mest fornuftige vil være at forhøre sig af en fagligt uddannet håndværker, inden du går i gang med projektet. Alternativt kan du via troværdige kilder på nettet finde den nødvendige information. Du kan eksempelvis se nærmere på Mit Byggeri. Det er en side, hvor du både kan finde inspiration, faglig rådgivning samt hyre en håndværker, hvis der er dele af dit projekt eller et helt projekt, du ønsker udført af en fagligt uddannet håndværker.
Mindre gør-det-selv projekter
Nogle projekter er mindre risikable at give sig i kast med som gør-det-selv håndværker end andre. Tager vi fliselægning som eksempel, så kan du ikke volde store skader på din bolig ved at give dig i kast med dette selv. Du kan dog risikere, at fliserne synker eller rykker sig, hvis ikke der er anvendt de rette typer underlag, plantet ud og fliserne lagt korrekt. Der er dog ikke som sådan nogle direkte krav til lægning af fliser, som der er i visse dele af renovering af boligen. Her træder bygningsreglementet nemlig i kraft. Vær dog opmærksom på, at der skal være god fremkommelighed til boligen, som også fremgår af bygningsreglementet.
Følg bygningsreglementet
Bygningsreglementet er udarbejdet for at sikre, at boligen er sikker at bo og færdes i. Heri ligger der også en sikkerhed for fremtidige boligkøbere, så de ikke risikere at købe sig til en skjult dødsfælde eller en bolig, hvor fugt, svamp og råd sætter helbredet over styr. Skal du i gang med at renovere boligen, er det derfor vigtigt, at du sørger for at tjekke op på bygningsreglementet, inden du går i gang.
Det kan virke som en uoverskuelig opgave at skulle kigge en masse tørre, juridiske dokumenter igennem, og er du så sikker på, at du har læst det hele, som er relevant for dit projekt? Du kan finde bygningsreglementet her, hvor det er sat overskueligt op, så det er nemt for dig at gå til den kategori, der er relevant for dig og til husprojekt. Held og lykke med dit projekt!