Skulle til at sætte kæmpe juletræ op, så gjorde de en chokerende opdagelse

Lukas Jepsen — 19. nov 2020 14:31
Foto: Shutterstock.com

Under klargøringen af det enorme juletræ ved Rockefeller Center, gjorde man et pudsigt og hyggeligt fund.

Det gigantiske juletræ der i år skal pryde Rockefeller Center i New York, kom i år med sin egen lille julegave.

Da man var i færd med at sætte træet op, kunne de arbejdende gøre et hyggeligt fund. En smuk lille baby-ugle havde nemlig gemt sig godt og grundigt mellem grenene på det store træ.

Træet, der blev fældet et par dage forinden i et skovområde i Oneonta, er 22 meter højt, og der var derfor plads nok, til at den lille ugle kunne tage den 300 kilometer lange rejse med træet.

Uglen Rockefeller

Uglen, der selvsagt har fået sit livs rejse inde i det store træ, var heldigvis ikke kommet noget til, men var dog ifølge arbejderne en anelse forvirret over at den amerikanske nåleskov lige pludselig var blevet erstattet af byen ”der aldrig sover”.

Da arbejdsmændene opdagede den lille fugl, skyndte de sig at få hjulpet den ned fra træet, og overrakt fuglen til et dyrecenter i byen. De døbte Uglen Rockefeller, og har nu på Facebook oplyst, at uglen, når den er klar, skal tilbage i naturen igen.

Rockefeller Centers kæmpe juletræ er efterhånden en gammel tradition, startet i 1931, og kan altså relativt snart fejre 100-års jubilæum. Det er dog første gang at træet på den måde tager sine egne julegaver med.  

RELATEREDE ARTIKLER

Følg Senest.dk

Partnere

Seneste nyheder