Dette skræmmende billede viser, hvor vigtigt det er for børn at bære lyse badetøj, da et barn i en blå badedragt er næsten umuligt at få øje på.

Den australske Facebook-gruppe CPR Kids, der drives af uddannede sygeplejersker, delte for nyligt billedet og udsendte i samme forbindelse en stærk advarsel til forældre, der gik på at børn skulle være klædt i lyse farver, så de tydeligt kan ses i en pool.

Foto: Facebook/CPR Kids

Ved første øjekast ser det ud til, at billedet viser en tom swimmingpool.

Men ude til højre i billedet er der en meget svag skikkelse i vandet. Det en lidt mørkere del er faktisk et barn iført lyseblå shorts, der svømmer i bunden af ​​poolen – Det skriver News.com.au.

Foto: Facebook/CPR Kids

Efter billedet blev delt på de sociale medier, har hundredvis af mennesker delt eller kommenteret billedet.

”Det er så skræmmende! Jeg kunne slet ikke se barnet, ” – skriver en kvinde.

”Hvor skræmmende,” – skriver en anden.

En tredje skrev: ”Det får mig til at føle mig syg.”

Sygeplejerske og direktør for CPR Kids, Sarah Hunstead, sagde at det var nødvendigt for forældre at “aktivt føre tilsyn” med deres børn, hvis de var i eller omkring poolen.

”Når det kommer til tilsyn, skal du altid huske, at selvom der kan være mange mennesker rundt omkring, ser de ikke nødvendigvis på børnene,” sagde hun til Daily Mail Australia.

Det ’aktive’ er det vigtige i denne sammenhæng.

“Det betyder, at du ikke læser, du ikke bruger din telefon, og ikke har opmærksomheden på andre.”

Royal Life Saving Australia har nu anbefalet, at grupper af voksne tildelte en ‘pool watcher’, når de var omkring børn der leger i vandet. Deres job ville udelukkende være at holde øje med børnene.