Skolelærer flytter autistisk elev ud på toilettet

02/12/2020 11:05

|

Lukas Jepsen

Foto: Facebook/Danielle Goodwin

Mest læste i dag

En amerikansk skolelærer har taget en noget utraditionel metode i brug for at optimere undervisningen.

Det kan ikke altid være lige let at være folkeskolelærer. Stigende antal elever i klasserne og evig ”optimering” af undervisningen er sjældent noget der gør opgaven lettere. Måske derfor valgte en skolelærer fra Washington i USA, en noget alternativ metode.

En autistisk dreng, der tilsyneladende har været for meget for den givne læreres kompetencer, blev nemlig flyttet ud af klasselokalet, og placeret på skolens toilet ” for at skabe arbejdsro for ham selv og resten af klassen”.

Her blev der så stillet et lille skrivebord op, så drengen kunne sidde der, i stedet for i klasselokalet. Drengen affandt sig tilsyneladende med situationen, men det gjorde drengens mor bestemt ikke. ”Det er ikke et passende sted for noget barn. Der lugtede, og bare tanken om, at min søn tilbragte sin skoledag på badeværelset, var så forstyrrende for mig,” – Sagde drengens mor til det lokale medie KOMO News.

Et alternativ for elever med behov for læsero

Skolen var dog ikke videre forstående overfor morens klage, da hun konfronterede ledelsen med situationen. I en udtalelse til Q13 News siger skolen, at de har haft toiletterne som et alternativ til alle elever, der har brug for læsero. Det var dog aldrig blevet brugt før.

Da drengen af lokale medier selv blev spurgt ind til oplevelsen, fortalte han at det var både trist, stressende og ydmygende at skulle lave skole arbejde på toilettet.

” Jeg tænkte ‘hvad er det der sker? Hvorfor er jeg inde på toilettet? Hvorfor?,” – Siger han.

Historien har siden skabt meget opmærksomhed, og efter klagen er drengen nu flyttet tilbage i klasselokalet igen, men ifølge moren er skaden sket, for drengens selvtillid har fået et ordentligt knæk.