Rutefly måtte vende om og nødlande: 70 passagerer blev syge efter ulækkert fund i flymaden

04/08/2024 13:44

|

Sebastian Ilsøth

Ikke den omtalte mad. Genrefoto: Wikimedia Commons
Retten blev kasseret på flyselskabets øvrige flyvninger.

Mest læste i dag

Mange, der har været på ruteflyvninger med flymad, har nok haft en mindre imponerende oplevelse, der ikke præcis kan beskrives som gourmet.

En hændelse natten til onsdag viste imidlertid en endnu mere skuffende oplevelse for nogle passagerer på en ruteflyvning mellem Detroit i USA og Amsterdam i Holland.

Hvad der skulle have været en rutineflyvning for Delta Airlines blev til en nødlanding i New York på grund af problemer i kabinen. Problemet var, at en stor del af passagererne fik serveret mad med sort mug.

Billederne af den serverede mad afslørede forældede asparges og uidentificerbare fødevarer med mug, hvilket har vakt bekymringer om hygiejnen og fødevaresikkerheden ombord på flyene generelt.

Det er endnu ikke klart, hvor mange af de 277 passagerer der faktisk spiste den dårlige mad, men ifølge The New York Post blev 70 personer syge som følge heraf.

Da problemet blev opdaget, valgte besætningen at omdirigere flyet til JFK lufthavn i New York, hvor paramedicinere var klar til at tage sig af de syge passagerer. Delta Airlines har siden undskyldt for hændelsen og garanteret, at de har taget skridt til at undgå lignende situationer i fremtiden.

Som en direkte konsekvens af episoden har Delta Airlines ændret deres madudbud ombord. Ifølge CNBC serverer flyselskabet nu kun pastaretter for at sikre, at maden er frisk og sikker for passagererne.

Herunder kan du se et billede af flymaden:

Foto: Privat / Facebook