En stor gruppe britiske backpackere kan potentielt blive udvist, efter flere hundrede samledes til en fest på en australsk strand.

At gruppen af britiske backpackere, primært unge mennesker, gerne vil nyde deres sikkert dyrt købte rejse, feste og få det bedste ud af turen. Men det tog altså ifølge australske myndigheder overhånd, da en stor gruppe unge samledes til en julefest.

I millionbyen Sydney på den australske vestkyst, har oplevet et coronasmitte-forløb der minder lidt om hvad man har set i Danmark og store dele af Europa. Smitten begyndte at stige i ugerne op til jul.

Det fik øjeblikkeligt lokalpolitikere til at indføre sanktioner mod borgerne i byen og området, hvor der nogle steder var forsamlingsforbud.

Den prompte reaktion fra politikerne nåede bare tilsyneladende ikke helt ud til de britiske backpackere, der den 24. december holdt stor julefest.

En så stor forsamling på juleaftensdag vil ganske givet vække opsigt, og således blev det. Billeder og videoer af den store flok var hurtigt delt på sociale medier, og inden længe var integrationsministeren involveret.

” Det er en meget rystende adfærd,” – siger integrationsminister i Australien, Alex Hawke, der fortsætter:

” Hvis nogen truer den offentlige sikkerhed og sundhed, så kan deres visa blive annulleret eller tilbagekaldt,”

Videre er sagen dog ikke kommet endnu, da der ingen anholdelser er lavet i forbindelse med festen, ej heller kunne Alex oplyse hvorledes man vil finde frem til de involverede i festen.