Reddede barnebarn ud af brændende bil: Morfar fik forbrændinger på 60 procent af kroppen

05/08/2024 17:09

|

Sebastian Ilsøth

Genrefoto: Shutterstock
Det var blot en uge efter, bilen var blevet leveret.

Mest læste i dag

En britisk bedstefar fik forbrændinger på 60 procent af kroppen, da han måtte redde sit barnebarn ud af en brændende bil.

Det rapporterer Wigan Today.

Den nye Volvo CX40 var blevet leveret blot en uge før den tragiske hændelse, hvor bilen pludselig eksploderede i flammer.

I et opslag på Facebook beskriver bedstefaren episoden således:

"I går eksploderede min bil med mit 19 måneder gamle barnebarn og min kone i. Da min kone så røgen, forsøgte jeg at åbne bagdøren, men den ville ikke åbne.

Jeg sprang ind igen for at redde den lille. Men på mindre end 10 sekunder var bilen fuld af røg, og jeg kunne ikke se hende i hendes autostol. Heldigvis formåede jeg at mærke efter selen og få hende ud af bilen," skriver Dave Bulter på sin Facebook-profil.

Overbevist om, at det var batteriet

Bedstefaren er efterfølgende blevet indlagt på brandsårsafdelingen, og bilen endte med at brænde helt ud.

Butler er overbevist om, at tragedien blev udløst af plugin-hybridens batteri.

Ifølge ejeren fik en eksplosion i batteripakken antændt benzintanken.

"Da jeg gjorde dette, eksploderede hybridbatteriet og antændte brændstoftanken, hvilket omspændte bilen med flammer. Det lykkedes mig at komme ud."

Selvom plugin-hybriden XC40 kun har et mindre 48-volts batteri til at hjælpe benzinmotoren, er Dave Butler sikker på, at fejlen skal findes i el-delen.