Rebecca fik sig sit livs chok: Bliver gravid igen, mens hun allerede er gravid

06/07/2024 17:05

|

Sebastian Ilsøth

Foto: Privat/ Instagram
Nu er hun mor til de to "tvillinger", hvor storerbror Noah, dog tre uger ældre end sin lillesøster.

Mest læste i dag

For vordende mødre er graviditeten en spændende tid. Selvom den for nogen kan være plaget af gener, er det også for de fleste en helt særlig periode.

De fleste mødre vil sikkert kunne nikke genkendende til, at især scanningerne af det lille kommende familiemedlem er ekstra magiske.

For 39-årige Rebecca var en af disse scanninger noget helt specielt – en dag hun aldrig vil glemme.

Hun fik nemlig sit livs chok, da lægerne overbragte hende en overraskende nyhed, skriver The Sun.

Et yderst sjældent fænomen

Normalt sørger kvindekroppens hormoner for, at en kvinde ikke kan blive gravid igen, når hun allerede er gravid. Men meget sjældent kan et æg blive befrugtet, mens der allerede er et foster i kroppen. Det skete for Rebecca og hendes mand Rhy.

De ventede sig allerede Noah, da 12-ugers scanningen afslørede endnu et lille foster i Rebeccas livmoder.

Det viste sig, at datteren Rosalie var blevet undfanget kun tre uger efter sin storebror Noah.

Fænomenet kaldes "superfetation" og opstår, når æg fra to separate menstruationscyklusser frigives og befrugtes, hvorefter de sætter sig fast i livmoderen. Det er et yderst sjældent fænomen, da hormonerne normalt gør dette fysisk umuligt, men i meget sjældne tilfælde kan det alligevel ske.

Rebecca og hendes mand havde været i fertilitetsbehandling, hvilket lægerne mener har bidraget til den sjældne undfangelse. De præparater, Rebecca havde taget for at fremme sin fertilitet, resulterede i, at hendes æggestokke frigav flere æg.

Inden den overraskende scanning havde Rebecca tidligere været til en scanning, som kun viste én baby. Derfor var chokket stort.

"Jeg havde netop talt med sonografen om min tidligere scanning, så hun vidste, at jeg kun skulle have én baby. Pludselig blev hun meget stille, og jeg troede straks, at noget var galt," fortæller Rebecca og fortsætter:

"Så kiggede hun på mig og sagde: 'Ved du godt, at du venter tvillinger?'"

Billedet fra Rebeccas scanning. Foto: Privat/ Instgram

Rebecca fortæller, at hendes hjerte sprang et slag over, og hun måtte spørge, om det var rigtigt. Men det var sandt, selvom sonografen ikke kunne måle den mindste baby, fordi den var så lille og gemte sig.

Rebecca måtte derfor hoppe lidt rundt for at se, om de kunne få babyerne til at flytte sig.

Det var lige inden lockdown sidste år, at Rebecca opdagede graviditeten, og derfor ventede hendes mand udenfor under scanningen på grund af coronarestriktionerne.

Var dybt chokeret

Da hun overbragte nyheden til den vordende far, som nu ventede to børn, blev han noget chokeret.

"Han troede ikke på mig i første omgang, før han så billederne, og så sagde han ingenting," fortæller hun.

Efter at Rhy så billederne, hvor der stod "tvilling 1" og "tvilling 2", var han lige så chokeret som Rebecca.

I tiden efter scanningen blev Rebecca undersøgt yderligere. Ved tvillingegraviditeter opdages det indimellem først ved 12-ugers scanningen, at der er to fostre. Det kan blandt andet være, fordi den ene har ligget gemt og derfor ikke er blevet set tidligere.

Lægerne fandt ud af, at superfetation var årsagen til, at der var to babyer hos Rebecca.

"Jeg anede ikke, at det eksisterede, og min jordemoder var også helt forbavset," fortæller hun.

Tvillingerne blev født ved kejsersnit lidt før tid, så Rosalie var betydeligt mindre end sin storebror Noah. De kom til verden, da Noah var 33 uger gammel.

Rosalie og Noah. Foto: Privat/ Instagram

Tvillingerne var på hospitalet en tid, inden de kunne tage hjem og hilse på deres 14-årige storesøster Summer.

På Instagram deler Rebecca sin historie, hvor knap 58.000 personer følger med.

"Vores liv var fyldt med så meget bekymring, og nu føler vi os som de heldigste forældre nogensinde," fortæller Rebecca om hele forløbet.

Du kan se mere på Rebeccas Instagram-profil her.