Rammer samtlige skoler: Telefoner forbydes i klasselokalerne

15/05/2025 10:38

|

Sebastian Ilsøth

Foto: Shutterstock
Ny lov er godtaget.

Andre læser også

Finske skoleelever får snart sværere ved at smugkigge på TikTok midt i matematikundervisningen.

Det finske parlament har nemlig netop vedtaget en lov, der forbyder brug af mobiltelefoner og andre elektroniske enheder i undervisningstiden – medmindre læreren giver specifik tilladelse, eller der opstår en nødsituation.

Forbuddet træder i kraft allerede til august og er et svar på bekymringer om, hvor meget de små skærme forstyrrer koncentrationen i klasselokalerne.

Ifølge The Guardian er reglerne helt klare: Ingen scrolling, ingen spil og ingen beskeder, medmindre det er en del af undervisningen.

Danmark overvejer en lignende løsning
Også på den danske side af Østersøen holdes der øje med udviklingen.

Tidligere på året åbnede børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) op for regeringens ønske om et tilsvarende forbud herhjemme. Planen er, at mobiltelefoner og private tablets ikke skal have plads i skoletimerne eller på fritidshjem, hvilket kræver en konkret lovændring for at blive en realitet.

Med den finske beslutning som en ny reference får de danske politikere nu en aktuel case, som de kan støtte sig op ad, når debatten om mobilfri skoler igen ruller i landets kommuner.