"Jeg er udsprunget af den berømte sædskandale," siger en kvinde med et smil.
Rebecka Kristofferson, 32 år gammel, er en central figur i en velkendt donorskandale.
Ifølge alt.dk
Usædvanlig historie
Selvom selve historien er temmelig usædvanlig, formår Rebecka at finde en vis glæde i situationen.
Den usædvanlige historie drejer sig om en skandale, der for nylig er blevet afsløret: En læge på Halmstad Hospital har ulovligt anvendt sæd fra fertilitetstests som donorsæd.
Rebecka har dog valgt at se på det fra den lyse side. Hun har haft mulighed for at møde sin biologiske far, en mand hun tidligere ikke vidste noget om.
Dette møde ville aldrig have fundet sted, hvis det ikke havde været for et dokumentarprogram på svensk tv, som besluttede at grave dybere i sagen på Halmstad Hospital.
Mænd, som troede de blot leverede sæd til fertilitetstests, er nu pludseligt fædre til nu voksne børn.
En af disse mænd er Bengt, Rebeckas far, som var helt uvidende om sit faderskab indtil februar sidste år, da en DNA-forsker afslørede nyheden for ham, næsten fik ham til at tabe sin telefon:
"Den aften var overvældende, og jeg endte med at tømme en halv flaske vodka, mens jeg forsøgte at fordøje nyheden. Det føltes som en scene fra en dårlig amerikansk film," siger Bengt.
Besluttede at mødes
Efter chokket og følelserne havde lagt sig, besluttede han sig for at møde Rebecka, noget han i dag er glad for:
"Vi har mødtes nogle gange og snakket sammen over telefonen. Processen med at lære hinanden at kende tager den tid, det tager," siger de begge.
For Bengt har afsløringen betydet, at han nu har fem børnebørn. Udover de tre børnebørn, han allerede havde, har han også Rebeckas to sønner, 11-årige Jack og 9-årige Viggo.
Fertilitetstesten - hvad skete der?
Hele historien startede tilbage i slutningen af 1980'erne.
Bengt var sammen med en kvinde ti år ældre end ham, der allerede havde tre børn. For Bengt var det ikke vigtigt at få egne børn, men hans partner ønskede sig et barn med ham, og det hastede, da hun nærmede sig 40 år.
"Jeg tænkte det godt igennem og besluttede, at hvis vi fik et barn, ville jeg altid være der for barnet og være en nærværende far. Det var et løfte til mig selv."
Efter et par aborter foreslog hospitalet i Halmstad, at både Bengt og hans kone skulle tage en fertilitetstest.
"Min kone tog min prøve med på hospitalet. Jeg antog, at den ville blive kasseret, når de havde foretaget de nødvendige tests," siger Bengt.
Testen viste, at Bengts fertilitet var fin. Sædcellerne var "gode svømmere", fik han at vide.
Gennem hormonbehandling blev han og hans kone gravide, og i sensommeren 1991 blev deres datter født.
Bengt troede, han var blevet far til sit første barn – det var han også. Men hvad han ikke vidste, var, at han allerede otte måneder tidligere var blevet far til en anden pige, der ikke boede langt fra ham.
En tryg opvækst
Rebecka var det første barn i sin familie. Hendes mor og far havde længe forsøgt at blive forældre uden held.
Undersøgelser viste, at problemet lå hos manden - hendes ‘far’.
Derfor var insemination fra en frivillig sæddonor den eneste og bedste løsning. Derfor besluttede Rebeckas forældre sig for at benytte sig af sæddonation.
Efter Rebecka blev Alexandra født i 1993 og Tobias i 1996, også ved insemination. Forældrene valgte ikke at fortælle, hvordan børnene var kommet til verden, men de antog, at det var som i andre familier, uden at tænke over deres udseendemæssige forskelligheder.
Et pudsigt sammentræf
Det var et sjovt tilfælde, at Rebecka og Bengts datter gik på samme folkeskole:
"Selvom vi var på samme alder, var vi ikke i samme klasse, da hun startede skoleåret før mig. Jeg husker hende dog, selvom vi aldrig tilbragte tid sammen," fortæller Rebecka, der nød en tryg barndom.
Hendes forældre gik fra hinanden, da hun var 18 år, og få år senere ventede Rebecka sit første barn.
Under et rutinetjek bad jordemoderen hende om at udfylde skemaer om familiens sundhedshistorik for både mor og far.
"Jeg tog papirerne med hjem til min mor. At udfylde oplysningerne på min mors side var ikke noget problem, men da vi skulle til faderens, begyndte min mor at blive urolig."
"Far er ikke din rigtige far," sagde hun.
Rebecka tænkte straks på utroskab, men det afviste hendes mor med det samme.
I stedet forklarede hun, at de havde haft problemer med at få børn og havde brugt sæddonorer til alle tre børn.
Donorskandalen
I november sidste år afslørede et tv-program, at to piger, som havde bedt om oplysninger på hospitalet i Halmstad for at finde ud af, hvem deres sæddonorer var, havde fået opgivet forkerte navne. Deres sæd var kommet fra fertilitetstests, ikke fra registrede donorer.
"Dette var første gang, jeg hørte om sagen, og det fik mig til at spekulere over, om jeg også var en del af dette," siger Rebecka, der senere fik bekræftet, at hun var et resultat af den samme praksis.
Nu er Rebecka og Bengt begge glade for, at de har fundet hinanden. De erkender, at det vil tage tid at opbygge et far-datter-forhold, men de er begge parate til at give det en chance.
"Det var en chok, men jeg er taknemmelig for, at jeg har fundet min far," siger Rebecka med et smil.
