En fraskilt far på 45 år forsøger at leje et værelse ud i sit hus. Den eneste betaling er seksuelle ydelser to gange i

En udlejer med et meget specielt tilbud er blevet taget med bukserne nede, nærmest bogstaveligt, da han tilbød en undercover journalist at hun kunne leje et værelse mere eller mindre gratis. Den eneste betaling der ville finde sted, vil være sex med udlejeren et par gange om ugen. Som man jo gør.

Den fraskilte far Steven Anderson fortalte en undercover journalist fra Daily Record, at han ‘ikke ville behandle hende som et stykke kød’ da hun reagerede på en online-annonce om et værelse til leje,

Den 45-årige fraskilte far, var dog ikke den eneste, der tilbød et værelse til leje nærmest gratis, mod den lille sidebetaling, lyder det ifølge mediet DailyStar.

‘Bare’ to gange om ugen

Den kvindelige journalist havde oprettet en profil på hjemmesiden Crigslist, der er en online opslagstavle. Hun fandt et værelse, der blev lejet ud af den 45-årige far, Steven Anderson og hun kontaktede ham for at høre nærmere.

Den 45-årige far svarede tilbage, at han tilbød et gratis værelse, men det krævede dog seksuelle ydelser ‘bare’ to gange i ugen.

Journalisten der fortsat var undercover, arrangerede et Facetime-opkald med udlejeren, hvor han fik mulighed for at uddybe det særprægede tilbud.

“Jeg ønsker ikke at være respektløs eller behandle nogen som et stykke kød,” lyder det fra Steven Anderson, der også understreger, at han ikke vil tvinge hende til sex, hvis lysten ikke er til det.

Derefter spørger han kvinden, om hun er frisk på det.

“Har du lyst til det at gøre det et par gange om ugen? Hvis du ikke har lyst, er du stadig velkommen til at blive, indtil du finder noget andet. Jeg er ikke den slags person,” lyder det fra den fraskilte far.

Journalisten afslører derefter sin identitet, og det får med det samme Steven Anderson til at smække røret på. Han vendte derefter ikke tilbage på mediets henvendelser.

Ifølge Daily Star er det ikke atypisk, at kvinder bliver tilbudt gratis husleje mod seksuelle handlinger.