Pengeautomat gav alle dobbelt så mange sedler: En lang kø dannede sig hurtigt foran den

02/08/2024 10:44

|

Nicolai Busekist

Foto: nrqemi / Shutterstock.com
En pengeautomat begyndte pludselig at spytte dobbelt så mange sedler ud, som man havde hævet. Det resulterede i, at der blev dannet en stor kø foran automaten.

Mest læste i dag

En pengeautomat i East Ham i London havde en usædvanligt lang kø. Årsagen var en fejl i automaten, der udbetalte dobbelt så mange penge som anmodet. Derfor var der mange, der skyndte sig hen til automaten for at hæve penge, da de dermed kunne få 'gratis penge' med derfra.

National Westminster Banks automat gav kunderne det dobbelte af den ønskede kontantsum til deres overraskelse. Da rygtet spredte sig, kom mange lokale for at hæve penge i håb om at få gratis kontanter med i hånden.

En video optaget på stedet endte med at gå viralt, da man i denne video kan se, at mange har skyndt sig hen til stedet. Hvor mange af dem, der rent faktisk nåede at hæve penge, er svært at sige. Der har nemlig ikke været noget meldt ud om, hvor mange, der benyttede sig af fejlen i automaten.

Mange kommenterede, at de hævede beløb sandsynligvis ville blive trukket fra kundernes konti før eller senere. Det vidner også om, at det ikke var alle, der havde travlt med at komme derhen. De følte sig nemlig sikre på, at det ikke ville gavne dem, da banken nok skulle få rettet op på det på et tidspunkt.

En talsmand for banken bekræftede over for Express, at en enkeltstående fejl fik automaten til at udbetale større beløb end anmodet. Fejlen blev rettet kort tid efter, men han forklarede ikke noget om, hvad der ville ske med de ekstra beløb. Derfor vides det ikke, om de er blevet trukket fra folks konti.

Du kan se en video, der viser den lange kø foran automaten i London herunder: