I 2005 skyllede et kamera op på stranden i Thailand. Det var ødelagt, men billederne var intakte, og de kunne berette om en forfærdelig tragedie.
De fleste af os husker Tsunamien, som ramte Sydøstasien tilbage i 2004.
Over 200.000 mennesker mistede livet, og der blev i medierne verden over bragt billeder og videoer af de dræbende bølger, som ramte strandene.
Året efter skyllede kameraet i land på en strand i Khao Lak. Her var oprydningsarbejdet efter den forfærdelige katastrofe stadig i fuld gang.
På stranden gik Christian Pilet fra Washington og hans ven. De var frivillige og hjalp til med at rydde op og genopbygge området.
Midt i kaosset mellem kufferter, sandaler og andre personlige ejendele, der var skyllet i land, fandt de kameraet.
Det var smadret, og deres første indskydelse var, at der intet var at få ud af det. Men alligevel tog de memorykortet ud og tog det med tilbage til deres hotelværelse.
Her fik de sig en overraskelse, da de grusomme billeder afslørede et ægtepars sidste minutter i live.
Syv billeder på kameraet
På kameraet var der i alt syv billeder. De var alle taget om morgenen den 26. december 2004. På det første billede stod parret og holdte om hinanden, solbrændte, glade - og intetanende om, hvilken skæbne der ventede dem.
De efterfølgende billeder var taget blot få minutter før, at de altødelæggende bølger forvandlede turistparadiset til et kaos med død og ødelæggelse.
Man ser, hvordan bølgerne kommer nærmere og nærmere stranden for hvert billede, der er taget. På det sidste billede er bølgerne tæt på stranden - og dette er det sidste billede, der er taget, inden ægteparret mistede livet.
Billederne efterlod Christian Pilet og hans kammerat med en masse ubesvarede spørgsmål. Hvem var ægteparret, og var de stadig i live?
De to kammerater besluttede sig for, at de uanset hvad ville bringe billederne tilbage til enten ægteparret eller ægteparrets familie. Derfor startede de en eftersøgning.
De var overbeviste om, at de enten ledte efter et svensk eller tysk par - baseret på, at de fleste turister i området enten var tyskere eller svenskere.
Det gav dog intet resultat, selvom de besøgte både den svenske og tyske ambassade.
Derfor trådte Christian Pilets kone til og hjalp med en Google-søgning - og det gav til gengæld pote.
Hun fandt frem til en hjemmeside, hvor der var et billede af ægteparret, som var savnet efter den katastrofale morgen i 2004.
Christian Pilet kørte derfor den 11. februar i 2005 til Vancouver for at give billederne til ægteparret John og Jackies tre efterladte sønner.
Sønnerne var taknemmelige for at få billederne. De havde i månederne efter tsunamien savnet svar på, hvad der var sket med deres forældre, som havde været på fire måneders lang ferie i Khao Lak i Thailand.
De fortalte, at de havde fået besked fra de thailandske myndigheder om, at deres forældre var døde. Deres far blev fundet på stranden den 31. december, og deres mor den 13. januar.
De blev fundet på samme strand, men et stykke fra hinanden.
Det havde været hårdt for sønnerne ikke at vide, hvad der var sket den morgen, så da de fik billederne, faldt en sten fra deres hjerte, da de endelig fik svar.
"Der er stadig så mange, der ikke har fået noget svar. Hele denne tid har taget så hårdt på mine brødre og mig. Det har været hårdt ikke at vide noget. Men nu ved vi besked," sagde parrets søn Patrick.
Christian Pilet havde et spørgsmål, som havde presset på - hvorfor havde forældrene ikke forsøgt at flygte? Men han kendte allerede selv svaret.
"Jeg har selv gået på den strand. Der var ikke ét eneste sted, de kunne have flygtet hen til. I begyndelsen overvejede de formentlig slet ikke at flygte. Da de tog det sidste billede, dér gik det op for dem - men der var det for sent."
