En ny coronavariant kaldet XEC har indtil nu kostet 27 menneskeliv.
Det rapporterer B.T.
Ifølge Thailands sundhedsminister, Somsak Thepsuthin, er situationen bekymrende:
"Vi oplever en alarmerende stigning med over 108.000 registrerede tilfælde i år," udtaler ministeren.
Syv gange mere smitsom end influenza
Den nye variant XEC er væsentligt mere smitsom end tidligere varianter og op til syv gange mere smitsom end almindelig influenza, oplyser de thailandske sundhedsmyndigheder.
Især Bangkok er hårdt ramt, men der er også fundet smitte i områder som Kanchanaburi og Sukhothai.
De fleste dødsfald har ramt ældre med svækket helbred, og alene i sidste uge blev cirka 40.000 personer indlagt.
Danskere opfordres til forsigtighed
Hvert år rejser over 130.000 danskere til Thailand, og med sommerferien nærmer sig, er det vigtigt at følge udviklingen nøje. Thailandske myndigheder anbefaler brug af mundbind i offentlige rum og opfordrer til test ved symptomer som høj feber og tab af smags- eller lugtesans.
Danmarks Udenrigsministerium har endnu ikke opdateret rejsevejledningen for Thailand i forbindelse med det nuværende smitteudbrud.
Hvis du planlægger en rejse til Phuket, Bangkok eller Krabi, kan det derfor være en god idé at pakke mundbind med og holde dig opdateret i de kommende uger.