Ny lovændring har set dagens lys: Her kan du snart få lov til at køre 150 km/t på motorvejen

28/08/2024 06:00

|

Sebastian Ilsøth

Foto: Shutterstock
En ny lovændring har set dagens lys.

Mest læste i dag

Danske bilister er vant til, at hastighedsgrænsen på motorvejene er 130 kilometer i timen, og den grænse er fastsat for at sikre trafiksikkerheden og reducere risikoen for ulykker.

Denne grænse ændres ikke i Danmark, men det er velkendt, at mange danskere af og til søger mod udlandet, hvor andre regler kan gælde.

Skal du snart køre på motorvejene i Tjekkiet, kan du forvente at kunne trykke lidt mere på speederen, da hastighedsgrænsen her hæves til 150 kilometer i timen.

Den nye lovændring i et populært europæisk ferieland har skabt debat om hastighedsgrænser. I begyndelsen af året vedtog landet en ændring, der tillader at hæve den maksimale hastighed på motorveje til 150 kilometer i timen.

Regeringen arbejder nu på at identificere de motorvejsstrækninger, hvor den nye grænse kan indføres, og flere steder er allerede blevet udvalgt, ifølge mediet Top Gear.

Man forventer, at den nye hastighedsgrænse vil træde i kraft inden årets udgang, selvom en præcis dato endnu ikke er annonceret.

Selvom muligheden for at køre 150 km/t lyder tillokkende for mange, har tiltaget mødt kritik. Den tidligere transportminister i landet har udtrykt bekymring for, at nogle bilister vil udnytte muligheden til at køre endnu hurtigere, hvilket kan føre til flere ulykker.

Så hvis du elsker fart og planlægger en tur til Tjekkiet næste år, kan du muligvis se frem til at køre lidt hurtigere end hjemme i Danmark – men husk at passe på dig selv!