Fagforeningen SAK's Bygningsforbund overvågede medarbejdernes arbejdstid via et stempelur på kontoret og indstempling via mobilen. Ifølge arbejdsgiverens retningslinjer måtte mobilstempling bruges til opgaver uden for kontoret, så medarbejderne ikke behøvede at komme ind på kontoret blot for at stemple ind.
Medarbejdernes arbejdstid var fleksibel, om end der var fast arbejdstid fra kl. 09 til kl. 15. Derudover skulle medarbejderne registrere møder og opgaver uden for kontoret i Outlook.
I januar 2021 opsagde Bygningsforbundet en medarbejder, der havde arbejdet der i over fem år. Ifølge forbundet havde manden bevidst undladt at registrere sin arbejdstid korrekt. Han havde også sjældent været til stede på kontoret i den fulde arbejdstid uden at have opgaver uden for kontoret noteret i kalenderen.
Manden accepterede ikke opsigelsen og krævede i retten 55.750 euro, svarende til 12 måneders løn, som kompensation for den urimelige opsigelse.
"Uforskammet og ligeglad"
Manden afviste arbejdsgiverens påstande. Han forklarede, at han nogle gange havde glemt at stemple sig ind, men rettede det senere. Han nævnte også, at indstempling via mobilen i starten ikke fungerede som forventet.
En tidligere kollega vidnede i retten og beskrev mandens holdning til arbejdstidsregistrering som uforskammet og ligegyldig. Ifølge vidnet kom manden ofte sidst på arbejde og gik som den første - normalt omkring kl. 14.
En anden vidnede, at han normalt mødte ind kl. 7.30-7.45 og gik kl. 15.30, og i den periode så han sjældent manden på arbejdspladsen.
Mobilstempling på kontoret
Byretten fandt det bevist, at manden fra oktober 2020 primært havde brugt mobilstempling, selvom han for det meste arbejdede på kontoret.
Ifølge vidneudsagn fra mandens overordnede og forbundets leder var mandens brug af mobilstempling ikke direkte forbudt. Dog gav det ifølge overordnede ikke mening, at en medarbejder på kontoret ikke brugte stempeluret på kontoret, som instrukserne foreskrev.
Vidnerne undrede sig også over mandens mobilregistreringer, da de var i modstrid med observationer fra andre medarbejdere og kalenderoptegnelser i Outlook. Registreringerne viste ofte, at mandens arbejdsdag startede før kl. 08.30, selvom han ikke blev set på kontoret på det tidspunkt.
"Telefonopkald" og "byggepladsbesøg"
Manden forklarede, at han tog telefonopkald før sin ankomst til kontoret og registrerede sig via mobilen. Ifølge hans overordnede havde medarbejderne ingen pligt til at besvare eller foretage telefonopkald uden for arbejdstiden.
Manden hævdede også at have foretaget mange byggepladsbesøg. Byretten fandt dog, at der ikke blev fremlagt yderligere bevis for disse besøg ud over mandens generelle erklæring.
Byrettens dom
Byretten fandt det bevist, at medarbejderen havde undladt at følge arbejdstidsreglerne og havde været fraværende uden tilladelse flere gange. Han havde foretaget arbejdstidsregistreringer i strid med arbejdsgiverens instrukser og til tider helt undladt at foretage indstempling og kalenderoptegnelser.
Byretten fandt, at mandens adfærd væsentligt brød med og undlod at overholde de forpligtelser, der var afgørende for ansættelsesforholdet. Samlet set fandt retten, at arbejdsgiveren havde en saglig og tungtvejende grund til opsigelsen.
Byretten afviste mandens erstatningskrav for den urimelige opsigelse. Retten pålagde manden at betale Bygningsforbundets sagsomkostninger på 19.704 euro med renter. Mandens egne sagsomkostninger beløb sig til 20.106 euro, skriver Iltalehti.
Manden appellerede byrettens dom til landsretten, som ikke gav tilladelse til appel. Byrettens afgørelse er dermed endelig.
