Dr. Daniel Kenigsberg købte en stor grund på 51 Sky Top Terrace i Connecticut i 1991. Grunden, lige uden for New Haven, lå tæt på hans barndomshjem, som hans far købte i 1953 for 5.000 dollars.
Kenigsberg mistede aldrig sin kærlighed til byen. I årtier beholdt han en ubebygget grund lige ved siden af sit barndomshjem.
Hans far havde købt denne grund direkte fra Eleazar Parmly Jr., som var ud af familien, der først bosatte sig i området i 1716.
Selvom Kenigsberg opfostrede sin familie på Long Island, efter at have læst medicin i New York og have arbejdet i Maryland, mistede han aldrig sin kærlighed til de to grunde, så han beholdt dem. Han håbede at videregive dem til en fremtidig generation af familien.
"Hvis en af mine børn ønskede at bo i Fairfield, Connecticut, ville jeg være meget glad," sagde Kenigsberg ifølge Joe.
Dog blev den plan spoleret, da en nær ven ringede til ham den 31. maj og fortalte, at nogen var begyndt at bygge et hus på den tomme grund. Han husker tydeligt samtalen, som han fortalte om til CT Insider.
"Jeg sagde: 'Jeg ejer det og har aldrig solgt det'. Jeg var chokeret," lød det fra ham.
Et hus med fire soveværelser blev vurderet til 1,5 millioner dollars, svarende til cirka 10,4 millioner kroner. Kenigsberg besøgte stedet, hvor han så en ryddet grund og et næsten færdigt hus med fire soveværelser.
Ifølge officielle optegnelser blev grunden solgt til 51 Sky Top Partners LLC for 350.000 dollars i oktober 2022, men det vidste Kenigsberg intet om. Han valgte at sagsøge firmaet for flere ting. Sagsanlægget har til formål at gøre salget af grunden ugyldigt. Kenigsberg krævede også 2 millioner dollars i erstatning.
Han krævede også, at firmaet fjernede 'enhver struktur og/eller materialer fra ejendommen og genopretter ejendommen til den tilstand, den var i, før de tiltalte trængte ind på den'.
Ifølge en annonce var huset på fire soveværelser og 4.000 kvadratfod, som blev vurderet til 1,5 millioner dollars, genstand for en budrunde.
"Jeg er vred over, at så mange mennesker var så uagtsomme, at dette kunne ske. Det er mere end irriterende - det er stødende og forkert," sagde Kenigsberg.
Michael Paris fra Fairfield Police fortalte mediet GreenwichTime, at en strafferetlig undersøgelse blev sat i gang for at finde ud af, hvem der modtog penge fra køberne.
Sagsanlægget hævder, at en 'Daniel Kenigsberg' fra Johannesburg, Sydafrika, havde forfalsket en fuldmagt for at stjæle fast ejendom. Fuldmagten hævdes at være givet af Anthony Monelli fra Trumbull, Connecticut.
Gina Leto og Greg Bugaj fra 51 Sky Top Partners har sagt, at de også var ofre for svindel, ifølge rapporter.
"Vi lærte til vores chok og forfærdelse, at Kenigsberg faktisk ikke havde solgt ejendommen til os. Snarere havde en tredjepart udgivet sig for at være Kenigsberg og - gennem forsømmelighed og uagtsomhed fra de forskellige ejendomsmæglere involveret i transaktionen - formået at liste, markedsføre og sælge ejendommen uden at nogen nogensinde opdagede det," lød det.