At tage det perfekte billede er en svær opgave. Du skal have vinklen, belysningen og alt andet helt rigtigt, hvis du vil være sikker på at få taget det rette billede. Det kan tage lang tid for både professionelle og amatørfotografer.
Men nogle gange - meget sjældent - kan man få det perfekte skud i første forsøg. Og for Gavin Best lykkedes det ham at gøre alt dette, uden endda at være klar over det. Den 43-årige mand var ude at gå med sine venner i Belfast, da han besluttede at stoppe op og tage et billede.
"Da jeg kiggede på billederne bagefter på min mobil, bemærkede jeg ikke noget. Det var først et par dage senere, da jeg kiggede gennem billederne på min bærbare PC, at jeg lagde mærke til noget derovre, så jeg zoomede ind," sagde han ifølge Mirror.
Gavin formåede at fange øjeblikket, hvor nogen sprang op i luften, formodentlig for at være motiv til et andet billede.
"Jeg synes, det var et utroligt tilfælde, at jeg netop fangede det øjeblik - jeg havde slet ikke indset, at der var nogen derovre, da jeg tog billedet. Ved ren tilfældighed var timingen perfekt, og det skabte et sjovt billede. Det ville være ret vildt, hvis man formåede at finde dem," lød det fra ham.
Foto: X
Han delte billedet på det sociale medie X, hvor det endte med at blive liket mere end 1.200 gange på ganske kort tid.
"Jeg lagde billedet op på Twitter (som nu hedder X, red.), fordi jeg syntes, det var lidt specielt og værd at dele," lød det fra ham.
Og det har han da også ret i, da det bestemt ikke er hver dag, at man får mulighed for at tage et sådant billede.