Mand brugte særlig shampoo - nu advarer han andre

28/03/2023 12:15

|

Thea Andersen

Foto: Twitter

Mest læste i dag

En mand skulle bare farve grå hår. Kort efter troede han, at han skulle dø.

Ordsproget "man skal lide for skønheden" blev taget til et nyt niveau for den 27-årige brite, Jack Valentine, da han besluttede sig for at bruge en hårfarvende shampoo fra mærket Just For Men's til at fjerne sine grå hår.

Ifølge South West News Service (SWNS) endte det dog i et smertefuldt helvede, da han fik store vabler og en tredjegradsforbrænding på underarmen.

Han testede produktet på sin arm, før han brugte det i sit hår, men endte med at tro, at han skulle dø.

Det skriver norske DinSide.

Ifølge Jack Valentine var hans arm helt fin, da han vaskede shampooen af.

Det var først morgenen efter, at han oplevede de "uudholdelige smerter".

- I løbet af dagen blev det værre, og det spredte sig. Tidligt den følgende morgen var det ikke til at holde ud, siger han og beskriver smerten som om, der var masser af larver, der kravlede ind under hans hud.

Hvis den 27-årige havde haft shampooen i sit hår, kunne resultatet have været helt anderledes.

- Egentlig skal man have det i håret i 48 timer, så jeg tør ikke tænke på, hvad der var sket, hvis jeg havde gjort det, siger han.

På skadestuen fik han svar på, hvad der kunne have været sket.

Lægerne mente, at hvis Jack Valentine havde haft shampooen i sit hår, kunne han været død eller fået et allergisk chok, som er en voldsom og livstruende allergisk reaktion, hvor hele kroppen reagerer.

Ikke første gang

Jack Valentine har tidligere oplevet allergiske reaktioner, men ikke i så alvorlig grad som nu.

Han fik en midlertidig henna-tatovering, da han var seks år, og da han var 15, forsøgte han at blege sit hår, hvilket resulterede i, at han endte på hospitalet på grund af en allergisk reaktion.

Til trods for denne erfaring, besluttede han sig for at prøve igen efter tolv år.

Advare andre

Briten opfordrer nu andre unge til at tænke sig om to gange, før de gør det samme, som han gjorde.

Han anbefaler, at man vælger en shampoo, man ved, man ikke er allergisk overfor, da det ikke kræver meget for at fremprovokere en allergisk reaktion.