En 38-årig kvinde ville tage en ekstra god selfie, men det endte med at koste hende livet for øjnene af mand og barn.

Det er efterhånden alt andet end unormalt at se folk tage selfies eller gruppebilleder ved turistattraktioner, og der bliver ofte gjort meget ud af billederne. Der dog en pris de færreste vil betale for at få de perfekte foto, nemlig døden.

Ikke desto mindre var det hvad en 38-årig australsk kvinde gjorde, da hun i weekenden var på besøg i Grampians National Park i den australske delstat Victoria.

Kvinden var sammen med mand og barn taget til parken, og var på vej mod Boroka Lookout hvor man kan finde et panoramisk udsigtspunkt, hvorfra man kan se ud over bjergene og byen i dalen.

Det var her den store tragedie udspillede sig.

Fald på 80 meter

Kvinden ville ifølge have det perfekte billede og krydsede derfor sikkerhedsbarrieren og ignorerede de skilte der advarede mod præcist det der snart skulle ske. Da hun ville træde op på et klippestykke, snublede hun og faldt efterfølgende hele 80 meter ned.

Ifølge det australske medie Nine News har flere vidner berettet at de kunne høre kvindens skrig mens hun faldt igennem luften, men var altså på ingen måde i stand til at hjælpe på tragedien.

Kvinden overlevede selvsagt ikke det voldsomme fald, hvilket har fået flere til at sætte spørgsmålstegn ved sikkerheden i området, men politiet svarer igen på kritikken.

” Vi kan ikke afskærme alle dele af Victoria. Folk er nødt til at tage ansvar selv,” – Udtaler politiinspektør Lisa Neville.