Kvinde skød sin kæreste, på grund af hans snorken

29/07/2025 12:36

|

Sebastian Ilsøth

Det kan være rigtig frustrerende, hvis ens partner snorker. Det bør dog aldrig være så slemt, at man har lyst til at skyde sin kæreste. Det var dog lige præcis hvad der skete for en 47-årig kvinde, der blev anholdt i sidste uge.

Andre læser også

"Skat, du snorker." – Den sætning kender mange par nok godt, og den ender ofte med, at den ene person, dybt sovende, bliver vækket, vender sig lidt og falder hurtigt tilbage i søvnen, mens snorken fortsætter.

Men for en kvinde i USA blev det tilsyneladende ikke nok bare at vække sin kæreste.

Vi skal tilbage til marts 2019, hvor den 47-årige Lorie Morin, i et anfald af frustration over sin kærestes snorken, valgte at tage en ekstrem beslutning: hun greb sit våben og skød ham.

Kæresten, Brett Allgood, blev fløjet med helikopter fra deres hjem i Cocoa, og på hospitalet blev han konstateret i stabil tilstand. I første omgang troede politiet i Brevard County, at skuddet var affyret ved en fejl, mens Lorie forsøgte at overlevere pistolen til Brett. Men politiet fik en anden version af historien fra Brett selv.

Han forklarede, at de havde haft en ophedet diskussion om hans snorken, og at konflikten hurtigt eskalerede, hvilket resulterede i, at Lorie Morin skød ham bagfra.

"Han hørte et stort brag og vågnede op i en stor pøl af blod, mens han oplevede voldsomme smerter omkring sin højre armhule," fortalte politiet, ifølge en erklæring til Daily Mail.

Ændrede sin forklaring
Da Brett overlevede og kunne give sin version til politiet, ændrede Lorie sin fortælling under afhøringen. Hun forsøgte at vise følelser ved at dække sit ansigt med hænderne og græde, men politiet kunne ikke undgå at bemærke, at der ikke kom nogen tårer. Dette blev også nævnt i deres erklæring.

"Det skal bemærkes, at mens fru Morin var i forhør, forsøgte hun at vise følelser ved at dække sit ansigt med hænderne, mens hun græd. Men ingen tårer faldt på noget tidspunkt i vores afhøringer," fremgår det af erklæringen.

Også naboerne til parret var chokerede over hændelsen. De beskrev Lorie som en venlig person og kunne slet ikke forstå, hvad der var sket.

"Det er så dumt, så bizart. Jeg kan slet ikke forestille mig den opførsel," udtalte en af naboerne.