Den 111-årige John Alfred Tinniswood har officielt fået titlen som den ældste, nulevende mand.
Guinness World Records tildelte ham titlen, efter at de tidligere indehavere, Juan Vicente Pérez fra Venezuela og Gisaburo Sonobe fra Japan, er gået bort.
John, der har levet igennem begge verdenskrige, modtog sin nye titel på sit plejehjem i Southport, skriver NBC News.
Den pensionerede revisor og oldefar afslører, at hans hemmelighed til et langt og sundt liv er mådehold. Han ryger aldrig, drikker kun sjældent og følger ikke nogen fast diæt – men der er dog én undtagelse. En gang om ugen nyder han en portion fish and chips, og måske er det denne vane, der har bidraget til hans imponerende levealder.
John selv mener dog, at det i sidste ende handler om 'rent held': "Enten lever man længe, eller også lever man kort, og man kan ikke gøre meget ved det."
Selvom han nu bærer titlen som verdens ældste mand, er han dog ikke den ældste nulevende person. Den titel går nemlig til den 117-årige Maria Branyas Morera fra Spanien.
Se John modtage sin titel herunder.