“Jeg køber ikke nye ting længere”: Flere unge engagerer sig i ‘degrowth’

“Jeg har altid været en pige, der handler i genbrugsbutikker,” sagde Rosie Coltman, en 32-årig lærer fra Leicestershire, til The Guardian.

Hun har skiftet fra såkaldte ‘fast fashion’ til at leje og reparere tøj eller købe brugt eller kvalitetsvarer. Hun købte blandt andet en voksbehandlet Barbour-jakke, som hun håber vil være billigere på lang sigt på grund af dens holdbarhed.

Til en vens bryllup lejede hun en sort Ganni-kjole for 50 pund fra appen By Rotation. Hun laver også mad i store portioner for at undgå spild og prioriterer at købe fra etiske og bæredygtige virksomheder.

Coltmans nye vaner afspejler en bredere social ændring. Stående overfor en leveomkostningskrise, den truende klimakatastrofe og pandemiens opvækning af hverdagen, som har fået mange til at genoverveje deres vaner, forpligter flere sig til at forbruge mindre og handle mere bæredygtigt. Og det reducerer presset på både planeten og pengepungen.

Ifølge YouGov sagde 46% af briterne, der blev adspurgt i august 2023, at miljømæssig bæredygtighed havde påvirket deres generelle husholdningskøb i en vis grad. Det er en stigning fra 41% af dem, der blev adspurgt i februar 2020. Antallet af personer, der sagde, at det påvirkede deres forbrug i høj grad faldt dog fra 18% til 15%.

Imens fortsætter økonomiske byrder med at tynge folk ned. 1,8 millioner britiske husstande – næsten 3,8 millioner mennesker – oplevede ekstrem fattigdom på et tidspunkt i 2022, ifølge forskning fra Joseph Rowntree Foundation. En undersøgelse fra KPMG viste, at to tredjedele af de britiske forbrugere planlagde at skære ned på deres skønsmæssige forbrug i 2023.

For Kat Butler, en 36-årig grafisk designer, kom det sidste strå, da syningerne gik op i et par nye leggings, hun havde købt.

“Så sagde jeg til min familie: ‘Ja, jeg køber ikke nye ting længere’,” sagde hun.

Butler stoppede med at købe ‘billige og grimme’ ting, der var ‘forfærdelige for miljøet’ og svor kun at købe brugt tøj, hvilket gjorde hendes forbrug billigere og mere bæredygtigt.

“Hvis jeg ikke kan lide det, kan jeg bare sælge det videre. Det er næsten som et bibliotek med tøj,” forklarede hun.

For at spare penge og købe mere bæredygtigt køber Butler sit tøj på steder som Vinted og eBay eller i genbrugsbutikker, hvilket ‘altid er ret spændende’, siger hun.

“Det er som Aladdins hule. Jeg ved aldrig, hvad jeg finder der,” forklarede hun og understregede, at det eneste nye tøj, hun køber, er undertøj.

For Claire, en 50-årig NHS-medarbejder fra Liverpool, blev nedlukningerne under pandemien en inspiration. Hun sagde, at det at se ‘billeder af natur, der genvandt sig selv, af stilhed, af blå vande og reduceret luftforurening’ havde gjort hende ‘meget mere beslutsom på at træde lettere på planeten’. Hendes motivation er nu at reducere omkostningerne og mindske familiens påvirkning på miljøet.

“Det ændrede, hvordan vi opførte os, og vi har ikke ændret os tilbage,” sagde Claire.

Hun køber tøj i genbrugsbutikker, køber husholdningsartikler som toiletpapir i store mængder fra etiske virksomheder og forbereder næsten al mad fra bunden for at undgå forarbejdede måltider.

“Jeg er blevet meget mere bevidst om at forsøge at handle lokalt og ikke være for afhængig af supermarkeder,” sagde hun.

Tony Herniman, en 51-årig lærer fra Bristol, sagde, at leveomkostningerne havde gjort hans husstand (hans partner og to drenge på ni og fem år) mere opmærksomme på omkostningerne.

“Før pandemien holdt vi øje med priserne, men nu er jeg virkelig ørneøjet: Jeg bemærker bogstaveligt talt, når vi køber kattemad, hvis det er steget med 50 pence eller hvad det nu er,” sagde han.

Herniman sagde, at bortset fra én sommertur, var ferier og weekendture unødvendig luksus. Han har opsagt en række abonnementer og beholder tøj som frakker og sokker i meget længere tid ved at reparere dem i stedet for at erstatte dem.

“Inflationsniveauet har været latterligt. Det er ret simpel matematik: Hvis inflationen stiger med 11%, og dine lønninger stiger med 6%, kan et lille barn regne ud, at det ikke er fair,” sagde Herniman.

Han bliver også frustreret over miljøomkostningerne ved fødevareforsyningskæden.

“Jeg handler, og jeg siger: ‘Hvorfor skal disse brombær komme fra Guatemala?’. Vi prøver at gå efter mere sæsonbetonet frugt og grøntsager,” sagde han.