Den amerikanske stat Texas er blevet rystet efter fundet af en 26-årig influencers nøgne lig.

En 26-årig gammel influencer fik i løbet af weekenden et alt for tidligt møde med døden. Alexis Sharkey´s liv synes ellers først lige at være begyndt. Den unge kvinde var gift og havde en karriere som influencer, der for alvor var ved at tage fart.

Men den lovende karriere, ægteskabet og det rige sociale liv Alexis havde fået opbygget, forsvandt alt sammen brat, da hendes nøgne lig lørdag blev fundet ved en vejkant i byen Houston.

Familie og venner blev hurtigt bekymrede da Alexis ikke svarede på beskeder eller telefonopkald, for som veninden Tanya Ricardo siger – ”Hun var klæbet til sin telefon. Hun er en dronning af sociale medier. Hun er en influencer. Hun arbejder fra sin telefon,”

Tanya Ricardo talte for sidste gang med Alexis fredag ved 18-tiden, og er altså så vidt vides en af de sidste der har hørt fra den 26-årige influencer.

Politiet i den amerikanske stat undersøger nu både dødsårsagen, og hvorfor den stakkels kvinde endte nøgen i en vejkant.

Politiet har endnu ikke givet offentligheden oplysninger, men meget kunne tyde på at forbrydelsen har haft en seksuel karakter, eftersom den unge kvinde var helt afklædt.

Problemer i ægteskabet

Efter den tragiske hændelse er det kommet frem at Alexis og ægtemanden der blev gift i en ung alder, tilsyneladende ikke havde det perfekte ægteskab, som deres sociale medier ellers kunne antyde.

Veninden Tanya har fortalt det lokale medie KHOU11, at ægteparret havde problemer i forholdet, og at Alexis kort inden det tragiske dødsfald, havde ansøgt om skilsmisse.

Om udmeldingen fra Tanya er noget der retter mistanke mod Alexis mand, må være op til fortolkning, men Tanya er hvert fald ikke i tvivl om, at den skyldige nok skal blive fanget.

”Hvem end der gjorde det her, skal nok blive fundet. De smed hende bare i vejkanten. Nøgen. Som var hun affald. Jeg forstår det ikke, men ingen slipper afsted med sådan noget,” – Siger hun til mediet.