Når en turist besøger Rom for første gang, ved de, at de ikke kan undgå at besøge nogle af byens ikoniske steder som Colosseum, Piazza Navona eller Villa Borghese. Der er dog kun én gestus, der virkelig forener dem som et kollektivt ritual: at kaste en mønt i Trevifontænen.
Denne tradition har rødder, der går meget længere tilbage i tiden - muligvis helt til de gamle romere, der plejede at kaste mønter i vandløb, floder, søer og fontæner for at vinde de vandige guddommes gunst.
At kaste en mønt i Trevifontænen
Den tyske arkæolog Wolfgang Helbig, som var en fremtrædende skikkelse i Roms sociale kredse i det 19. århundrede, kom på ideen for at lindre de sørgmodige forskere, der var ved at forlade byen: enhver, der kastede en mønt, ville vende tilbage. Historikeren Theodor Mommsen mindes det også.
"Lykkens tid i Rom, nåden, roen, glæden, fylden af livet og den romerske sameksistens binder alle, der er ankommet til Trevifontænen, til en varig forbindelse med Rom og en gensidig følelse af fællesskab," sagde han.
I dag kaster ikke alle turister mønten med højre hånd over venstre skulder, som traditionen foreskriver, og de ved sandsynligvis ikke, at deres donation er vigtigere, end de tror, da den går til at finansiere mange projekter og initiativer fra den romerske Caritas. Det skriver Artribune.
I de sidste 15 år har den velgørende organisation, takket være en periodisk fornyet aftale med Roms kommune, stået for indsamlingen. Den ligger på et gennemsnit af halvanden million euro om året, til hjælp for de fattige i byen.
Indsamlingen af mønterne fra Trevifontænen
Indsamlingsprocessen begynder lidt før klokken 8 om morgenen. Det har dog ændret sig flere gange gennem årene - især på grund af pandemiens tvungne afbrydelser og reduktionen i strømmen under fontænens restaurering mellem 2014 og 2015.
Mange udlændinge bliver overraskede, når de ankommer på dette tidspunkt med den hensigt at gentage kastet, men finder monumentet afspærret af bånd og larmen fra pumperne, der suger euro, dollars, yen, rubler, ned i en fælles kurv. Dette første trin varetages af Acea.
Arbejderne samler mønterne i en enkelt række for at lette pumpens sugning, og under processen tilslutter sig en repræsentant fra Caritas, som hjælper med administrationen. På dette tidspunkt har turisternes opmærksomhed og deres mobiltelefoner allerede flyttet sig fra statuen af havguden Oceanus til lyden af mønter, der lander i sække.
Efter cirka en time er Trevifontænen igen tilgængelig for de nysgerrige, mens Caritas' bil fortsætter med at transportere byttet til en facilitet, hvis placering ikke kan afsløres. Her finder man bl.a. Enrico Chiolini, en 62-årig frivillig, som hjælper med at sprede mønterne ud på et stort bord for at tørre dem med en hårtørrer og fjerne urenheder.
"Du risikerer at finde alt muligt: armbånd, perler, og derfor foretages der en første sortering, når de spredes ud på bordene. En gang fandt vi endda en vibrator," sagde en talsmand.
Nogle af de mere betydningsfulde genstande opbevares i en skuffe. Der er to mønter dekoreret med inskriptionerne 'granma' og 'mum', som sandsynligvis er dedikeret til afdøde slægtninge, samt små broderede værker.
En maskine hjælper med at adskille euro fra fremmed valuta, som bliver vekslet hvert andet eller tredje år. Herefter kommer pengeforsendelsen, og mønterne får nyt liv. De aktiviteter, der finansieres af mønterne indsamlet fra Trevifontænen, er betydningsfulde
De årlige 1,5 millioner euro udgør omkring 10% af Caritas' budget i Rom. I nogle tilfælde kan det nå op til 7.000 euro per indsamling, hvilket især gælder i højsæsonen.
"Turisterne, der besøger Rom og kaster en mønt, yder en stor hjælp til byens fattige," siger Giustino Trincia, direktør for Caritas Rom.
Han kunne bruge en hel dag på at beskrive de mange initiativer, der finansieres af Trevifontænen, såsom centre for Alzheimers-patienter, støtte til enlige mødre og deres børn, begravelser for ikke-bosatte, støtte til foreninger, der arbejder med socialt arbejde, samt det natlige opsøgende arbejde for hjemløse.
Generelt dækker midlerne alle de udgifter, der ikke er dækket af en kontrakt med kommunen, og såkaldte 'ekstraudgifter', der er nødvendige for at hjælpe folk i nød.
