En mor fra Ohio er anklaget for mord. Ifølge myndighederne tog hun på ferie i ti dage og efterlod sit spædbarn alene hjemme uden nogen form for hjælp. Et barn kan selvsagt ikke klare sig selv, hvorfor det endte med at koste det lille barn livet i en alt for ung alder.
Ifølge retsvæsenet i Cuyahoga Countys forlod den 31-årige Kristel Candelario sit hjem i Cleveland den 6. juni. Hun tog på ferie og efterlod sin 16 måneder gamle datter i hjemmet, imens hun var på ferie, skriver CBS.
Ti dage senere, efter at have gjort ophold i Detroit og Puerto Rico, vendte den unge kvinde hjem og fandt sit barn livløst. Barnet lå i beskidte tæpper, og det var tydeligt at se, at barnet var ekstremt dehydreret.
Moderen ringede ganske vist efter hjælp, men da redningsmandskabet dukkede op, stod det naturligvis hurtigt klart, at der ikke var noget, de kunne gøre for at redde det lille barn.
"Det er ufatteligt, at en mor kan efterlade sit 16 måneder gamle barn alene uden opsyn i 10 dage for at tage på ferie," sagde anklager Michael O'Malley.
"At forestille sig dette barns lidelser i sine sidste dage alene, er virkelig forfærdeligt, og vi vil gøre alt, hvad der står i vores magt for at søge retfærdighed på hendes vegne."
Kristel Candelario blev tiltalt for mord og blev fængslet med en kaution sat til en million dollars, hvilket svarer til over syv millioner kroner. Derfor var der ikke nogen fare for, at hun kunne finde pengene til at købe sig til sin frihed efter den forfærdelige gerning, hun stod bag.