Sidste år i oktober blev en usædvanlig sag behandlet ved domstolen i Mulhouse (Haut-Rhin). En mor var anklaget for at have fået sin 6-årige datter til at købe cannabis for hende.
Den 9. december 2019 tog moren sin datter med til Drouot-kvarteret i Mulhouse, ifølge Actu17, der citerer Dernières Nouvelles d'Alsace.
"Den dag overvågede civilklædte politibetjente en bygning," lyder det fra det franske medie.
Efter morens instrukser nærmede barnet sig betjentene og sagde: "Jeg vil have ét til 10."
Et klart tilfælde af forbrydelse, da hun bad om at købe et gram cannabis for 10 euro. Hvad kvinden dog ikke var klar over var, at det rent faktisk var betjente i civil, som hun forsøgte at få sin datter til at købe cannabis af.
Hun blev dømt til 3 måneders fængsel i første instans, men moren valgt at anke dommen. Senere fik hun en forhøjet fængselsstraf på 8 måneder 'med strafnedsættelse på grund af hendes graviditet'. Hun havde derfor sluppet billigere, hvis hun ikke havde valgt at anke sin første straf.
Der er ikke kommet noget frem om, hvorfor hun fik sin lille datter til at gå hen til, hvad hun troede var en dealer. I bund og grund kunne hun sagtens have gjort det selv, men til trods for dette, bad hun sin kun 6-årige datter om at gøre det.
Hun lærte på den hårde måde, at det ikke er noget, man skal gøre. Hun endte nemlig med at blive idømt otte måneder bag tremmer. Hvorvidt det er en hård straf eller ej, er svært at give et klart svar på, da det selvfølgelig er noget, som alle har en holdning til.