Fremadstormende rapper anholdt for kidnapning

Lukas Jepsen — 04. jan 2021 18:05
Foto; Yasin/Instagram

Den 22-årige svenske rapper Yasin, er et af de mest varme navne på den svenske musikscene, men succesen har angiveligt ikke ændret rapperens forhold til det kriminelle miljø.

Rappere er måske ikke ligefrem kendt for at være de mest stabile og omsorgsfulde i musikbranchen, og det ry vil den seneste sag om den 22-årige svenske rapper Yasin ikke hjælpe på.

Yasin, der ellers fylder rigtig meget på den svenske musikscene og ligeledes i radioen, er havnet i en ganske uheldig sag, der ifølge SE og HØR i værste fald kan koste rapperen hele 18 år i fængsel.

Han er nemlig blevet anholdt og sigtet for at kidnappe en anden svensk kunstner – Det skriver det svenske medie Expressen. Ifølge mediet har Yasin lokket sit offer ind i et musikstudie, hvor den uheldige kunstner blev truet med kniv og pistol.

Uheldigvis, og ikke super gennemtænkt af Yasin og hans slæng, blev det voldsomme scenarie både fotograferet, filmet og senere delt på sociale medier.

Det hjælper sandsynligvis heller ikke at Yasin for bare et års tid siden blev fængslet og anklaget for mord, men blev dog frikendt og løsladt i starten af 2020.

Frikendelsen burde være nok til at rense rapperens navn, men det kom frem under efterforskningen at Yasin og mordofferet kendte hinanden gennem et organiseret kriminelt netværk.

Måske ikke så overraskende, nægter den 22-årige rapper sig skyldig i den nyeste sag, men kendes han skyldig i sagen, vil der efter alt at dømme ikke være meget rap-karriere tilbage, for ikke at nævne frihed.

For som sagt, risikerer han hele 18 års fængsel.

RELATEREDE ARTIKLER

Følg Senest.dk

Partnere

Seneste nyheder