Forældre fra helvede: Toårig pige død efter bad i kogende vand og omfattende omsorgssvigt

05/03/2021 10:10

|

Redaktionen

Foto: Facebook

Mest læste i dag

En to-årig pige døde efter at være blevet anbragt i kogende vand af sine forældre. Det skete efter hun angiveligt havde lavet i bleen. Pigen døde dog først fem dage efter det skæbnesvangre bad.

Først forsøgte forældrene at skjule de massive skader, som det kogende vandbad gav den lille pige, men pigens krop kunne ikke holde til den massive tortur og derfor endte sagen tragisk.

Maddilyn-Rose Stokes blev efterladt af sine forældre i massiv smerte i kogende vand. Det efterlod den lille pige med forbrændinger over hele kroppen, men det fik ikke forældrene, Shane David Stokes og Nicole Betty Moore, til at køre pigen på hospitalet.

Først fem dage efter forbrændingerne af den lille pige, valgte hendes forældre at få hende på hospitalet. Det kunne dog ikke redde den lille pige.

De to forældre er nu dømt ved en retssag i Australien.

Forældrene frygtede, at deres handlinger ville føre til, at myndighederne ville fjerne Maddilyn fra deres varetægt, derfor valgte forældrene ikke at tage hende med på sygehuset.

Myndighederne har fastslået, at den lille pige ville være kommet sig uden men, hvis hun havde fået behandling efter det kogende vandbad.

Maddilyn døde på hospitalet efter hun mistede bevidstheden i forældrenes hjem. Myndighederne fandt bandager gennemblødt med blod, toiletpapir og madrasser spredt overalt i huset.

En efterfølgende analyse af pigens blod viste spor af antidepressiv-medicin, som faderen havde givet pigen for at berolige pigen.

Faderen er blevet dømt 11 års fængsel og moderen fik ni år og seks måneder.