Fitnesscenter møder massiv kritik efter dødsfald på løbebånd: Det burde ikke kunne ske!

10/07/2024 14:09

|

Sebastian Ilsøth

Foto: Shutterstock
Det var skrækkelige scener, der udspillede sig i et fitnesscenter i Indonesien.

Mest læste i dag

Det er uhyggelige scener, der nu cirkulerer i de mørkeste kroge af internettet.

I videoen ser man de sidste sekunder før en kvinde mister fodfæstet efter at have trådt af sit løbebånd, hvilket resulterede i, at hun faldt ud af et åbent vindue bag hende.

Tragedien skete i K-Gym fitness i Pontianak, West Kalimantan i Indonesien, rapporterer UniLAD.

Optagelserne, som Senest.dk har valgt ikke at vise her, viser - udover kvinden - fire andre personer, der alle bruger løbebåndene.

Mens kvinden forsøgte at gribe fat i vindueskarmen, fortsatte de uvidende mennesker med at træne.

Der har sandsynligvis ikke været tid til at reagere, da hele hændelsen fandt sted på under tre sekunder.

Alle andre vinduer nær løbebåndene så ud til at være lukkede, undtagen det bag kvinden.

Efter at være faldet ud af vinduet, blev hun hurtigt kørt til det nærmeste hospital, hvor lægerne desværre måtte erklære hende død.

Siden har fitnesskæden modtaget mange kritiske kommentarer.

Lederen af Pontianak City Investment and One-Stop Integrated Services Service, Hidayati, udtaler:

"Dette er et sted, hvor løbebåndet står med ryggen til glasset. Det er meget farligt, og der er ingen sikkerhed."

Efter hændelsen blev fitnesscentret på Jalan Parit Haji Husein II i det sydøstlige Pontianak lukket i tre dage, så Pontianak Politi kunne efterforske sagen uden forstyrrelser.