Fighter-Fritte: Overlever halvanden time lang tur i vaskemaskine

29/01/2021 13:04

|

Lukas Jepsen

Foto: Shutterstock.com

Mest læste i dag

Det var noget af en oplevelse en engelsk fritte fik sig, da den røg en tur med i vaskemaskinen, hvor den måtte kæmpe for livet i halvanden time.

Fritten ved navn Bandit må siges at leve op til navnet, da den sneg sig ind i bunken af vasketøj der blev sent i vaskemaskinen. Om det var Bandits plan at blive sent i vaskemaskine melder historien ikke noget om, men det lille væsen skal nok prise sig lykkelig for, at der ikke var tale om en kogevask.

På trods af at det var et koldtvandsprogram den lille fritte svømmede rundt i, havde den det selv sagt ikke godt, da ejeren efter halvanden time åbnede lågen op igen – Det skriver SE og HØR.

Bandit måtte derfor en tur dyreklinikken Vets4Pets Leeds Colton, der senere har delt historien om fritten. På klinikken kunne man konstatere at Bandit var hårdt medtaget og havde svært ved at trække vejret. Derudover var dens kropstemperatur også meget lav.

På trods af behandlingen med varmetæpper og smertestillende medicin, fik Bandit det ikke bedre, og videre undersøgelser afslørede at fritten havde en punkteret lunge. Det lykkes dog efter en kompliceret operation at få lappet den lille lunge, og to dage efter, var Bandit endelig frisk igen, og sandsynligvis ren som aldrig før.

Dyreklinikken har sidenhen delt en video hvori de fortæller Bandits historie, og opfordrer folk til at tjekke vaskemaskinen for dyr, inden de sætter den i gang.