Falske klager afsløret: Kærestepar fanget i en løgn på dette afslørende billede

18/07/2023 15:00

|

Sebastian Ilsøth

Foto: Facebook
Et ungt kærestepar skal i den grad til lommerne, efter at deres sag om erstatning på ferie er blevet afsløret som humbug. Parret havde nemlig glemt én vigtig detalje.

Mest læste i dag

Det er fantastisk at pakke sandalerne og de bedste shorts, man kan finde, og tage på ferie.

Med påsken lige rundt om hjørnet er der mange, der rejser ud for at besøge fjern familie - eller måske trænge væk fra den nærmeste familie, hvis behovet er der.

Men solrige feriedage udvikler sig ikke altid som forventet, og et britisk kærestepar oplevede en fuldstændig ødelagt ferie, ifølge Metro.

Dog var det ikke hele sandheden.

Chelsea Devine, 21 år, og Jamie Melling, 22 år, fra Liverpool, havde i 2015 besluttet sig for at tage en pause og booke 10 dage i Benidorm, Spanien.

På deres all-inclusive resort, hvor mad og drikkevarer var inkluderet i prisen, blev kæresteparret uheldigvis ramt af en alvorlig madforgiftning, der medførte lange toiletbesøg i flere uger efter deres ophold i Spanien.

Parret søgte erstatning på over 42.000 kroner for deres ødelagte feriedage. Begge sendte identiske klager til rejseselskabet Tui, selvom otte måneder var gået siden deres ferie.

Foto: Facebook

Foto: Facebook

Rejseselskabet var skeptisk over parrets beskrivelse af deres ferie, og sagen endte derfor i retten.

Dommeren gav parret en alvorlig irettesættelse og pålagde dem at betale en stor erstatning på over 127.000 danske kroner for at forsøge at snyde sig til en uberettiget erstatning.

Rejseselskabet havde nemlig bevismateriale i form af billeder fra de unges sociale medier, hvor parret tydeligt nød solen og svømmede i poolen på de samme dage, hvor de påstod at være syge.

"Jeg kan ikke se, at de har bevist, at de var syge. Jeg kan ikke acceptere, at de uploader billeder, hvor de er glade som par, hvis ferien var så dårlig, som de beskriver i deres klage," udtalte Sally Hatfield, dommeren, der træffede den afgørelse i retten.

Dommeren påpegede også, at kæresteparret ikke havde indgivet nogen klager til rejseselskabet under deres ophold. Billederne og de identiske klager, som tydeligvis ikke var skrevet af parret selv, blev taget i betragtning, og dommen blev derfor fældet.

Den store erstatning skal betales inden ugens udgang, og det glæder rejseselskabet Tui, at bedragerne får deres straf.

"Det er meget skuffende, at vi skal gå så langt for at forsvare vores industri, hotelpartnere og ærlige rejsearrangører. Dette er et eksempel på den straf, man risikerer, hvis man overdriver eller lyver om sygdom under sin ferie," udtalte rejseselskabet i en officiel udtalelse.