Et hår om tåen: Sådan endte 9 måneder gammel pige på hospitalet, fordi hun var på stranden med sin mor

20/04/2024 13:36

|

Nicolai Busekist

Foto: Shutterstock.com
Et hår viklede sig om tåen på en 9 måneder gammel pige og blokerede næsten hendes blodomløb.

Mest læste i dag

Hændelsen fandt sted på Mortelle-stranden i Portici, som er en kommune i Napoli-provinsen. Denne kommune ligger ved  havet i det sydlige område mod Vesuvio, hvorfor det naturligvis er et skønt sted at opholde sig.

Det er ikke en hændelse, man hører om hver dag. Faktisk er den så usædvanlig, at det nærmest kan ligne en fiktiv nyhed. Men lægerne på Villa Betania-klinikken, og dernæst lægerne på børnehospitalet Santobono kan skrive under på, at det bestemt er sandt.

Og hvad handler det om? Et simpelt hårstrå, der endte med at blive viklet om tåen på en lille piges fod, der kun var 9 måneder gammel, da det skete. Det vides ikke konkret, hvordan det gik til, at håret blev viklet om hendes tå.

Den lille pige nød lidt tid ved havet i Portici sammen med sin mor, hvilket er helt forståeligt, da Mortelle er en gratis offentlig strand med brusere og toiletter, hvor man nemt kan dase hen.

Da kvinden så sin datter blive urolig, mens hun holdt øje med hende i vandet, forstod hun straks, at noget var galt. Hun vidste dog ikke med det samme, hvad der var sket. Til gengæld var hun ifølge Fanpage.it helt sikker på, at noget var galt.

Håret havde utroligt nok bundet sig så stramt om basen af pigens lilletå, at den var blevet helt blå. Det var naturligvis et resultat af, at blodet ikke kunne strømme ud til tåen.

Den lille pige blev bragt til den nærliggende klinik Villa Betania i Ponticelli og derefter til børnehospitalet i Vomero-kvarteret i Napoli. Der var stor frygt for, at det kunne gå helt galt for den lille pige, men heldigvis havde det ingen alvorlige konsekvenser for hende.