Sebastian Juul
Den dømte forbryder havde et særligt billede af sig selv
Et hidtil ukendt interview med Jeffrey Epstein er nu blevet offentliggjort og skaber fornyet chok og undren.
Optagelsen stammer fra 2019 og viser den nu afdøde finansmand tale usædvanligt åbent om sine forbrydelser, sit omdømme og sin plads i verden.
Det skriver Express.
Optaget under medietræning
Interviewet blev optaget af Steve Bannon i Epsteins lejlighed i New York som en del af et medietræningsforløb.
På dette tidspunkt ventede Epstein på en kommende retssag om sexhandel med mindreårige. Forud for dette var han blevet dømt i 2008 for at have skaffet mindreårige til prostitution.
Formålet med samtalen var at forberede Epstein på offentlig opmærksomhed, men den fremstår i dag som et foruroligende indblik i hans tankegang.
Et brutal tankeeksperiment
Under interviewet opstiller Steve Bannon et scenarie, hvor penge til alvorligt syge og fattige mennesker stammer fra en dømt seksualforbryder.
Han spørger direkte, hvilken kategori Epstein ser sig selv i, og om han er en “kategori 3.” Epstein svarer uden tøven: “Kategori 1.” Da Bannon påpeger, at det er den værste kategori, afviser Epstein dette og siger:
“Nej, jeg er den laveste. Jeg er den laveste. Du er den laveste. Men enhver forælder ville tage imod penge fra Djævlen, hvis deres barn var syg.”
Denne udtalelse har skabt stærke reaktioner og bliver set som et forsøg på at relativere både skyld og ansvar.
Interviewet bliver endnu mere ubehageligt, da Bannon spørger, om Epstein ser sig selv som djævelen.
Epstein afviser dette, men tilføjer kryptisk, at han har et godt spejl. Denne bemærkning er blevet fremhævet som et af interviewets mest urovækkende øjeblikke.
Frigivet som del af en massiv dokumentudgivelse
Interviewet blev offentliggjort af det amerikanske justitsministerium sammen med omkring tre millioner dokumenter, tusindvis af videoer og et væld af billeder relateret til Epstein-sagen.
Materialet blev frigivet få år efter, at Epstein i august 2019 blev fundet død i sin fængselscelle.
Optagelsen giver et sjældent og dybt foruroligende indblik i en mand, der til det sidste forsøgte at kontrollere sin egen fortælling.
