'Efter min veninde døde, ansatte hendes mand fire personer til at erstatte hende'

04/03/2024 11:07

|

Nicolai Busekist

Foto: TikTok
'Nu har de en landsby, men før havde de en mor, der gjorde alt det her,' sagde Allison Roozen i en video på TikTok.

Mest læste i dag

I en video, der gik viralt på TikTok, besluttede en kvinde at dele al sin respekt og beundring for mødre, der dedikerer sig fuldt ud til at tage sig af børnene, huset og familien. Her valgte hun også at fremhæve, hvordan deres arbejde ofte bliver overset.

Allison Roozen lavede et opslag på det sociale medie, hvor hun fortalte en personlig og bevægende historie. Hendes bedste veninde, som var mor, døde i 2020, og efter hendes død ansatte hendes mand fire personer til at 'erstatte' hende.

"Vi var gravide på samme tid, og vi fik vores babyer sammen. Jeg kan ikke stoppe med at tænke på… Nu hvor hun er væk, så er antallet af personer, der er blevet ansat til at erstatte hende," lyder det fra hende i videoen.

Allisons veninde var hjemmegående, og derfor stod hendes familie, ud over det følelsesmæssige tab, over for de åbenlyse praktiske udfordringer, som følger med tabet af en mor.

"Nu har hendes mand ansat et hold af gartnere, en rengøringsdame, to barnepiger og beder om hjælp fra naboer og bedsteforældre. Han har også en kæreste, der gør det følelsesmæssige arbejde," siger hun.

"Nu har de en landsby, men før havde de en mor, der gjorde alt det her," siger hun, ligesom hun i teksten under videoen gentager: 'En mors liv er for meget for kun én person'.

Videoen fik på kort tid over 50.000 likes og mere end 800 kommentarer fra folk, der blev berørte af Allisons historie.

"Hun bad sandsynligvis om hjælp flere gange og fik det aldrig. Nu hvor hun er væk, kommer hjælpen," skrev en bruger, og tilføjede:

"Jeg føler med dit tab. Mødre forventes at jonglere med alt og aldrig tabe en bold. Uanset hvad der sker. Og det er ikke fair."

"Det fik mig næsten til at græde. For hende, for mig og for alle mødre," skrev en anden kvinde.

"Jeg har ikke børn, men jeg er overbevist om, at det at være mor er det vigtigste og mest udfordrende job, der findes," lød det fra en tredje.

"Det mest skøre er, at hvis manden var død, ville konen være taget på arbejde og stadig gøre alt det andet som normalt," skrev en fjerde.

"Vi er vores egne landsbyer, og alle tror, vi kan klare det. Arbejdende mødre, hjemmegående mødre - vi gør alle for meget," kommenterede en femte.