At lave en liste over de mest gældsplagede lande i verden er ikke så nemt, som det kan synes. For det første findes der forskellige definitioner af offentlig gæld, og ikke alle lande rapporterer på samme måde. For det andet kan data fra mindre udviklede lande være forsinket.
For det tredje er der problemer med pålideligheden af data fra nogle lande, hvilket selv internationale institutioner anerkender. I denne situation er det bedst at bruge data fra Global Database on Debt, som administreres af Den Internationale Valutafond (IMF).
Til internationale sammenligninger bruges begrebet gæld i den offentlige sektor (general government debt) og de nyeste data fra 2022. Det skal siges, at ikke alle lande rapporterer på denne måde (en række afrikanske lande vil derfor ikke være i toppen), men denne tilgang til gæld giver en meget interessant top-5, skriver mediet Money.pl.
1. Japan - 261% af BNP
Listen over verdens mest gældsplagede lande begynder med Japan. Landets gæld er dog ikke kun høj, men også i høj grad intern. Den største kreditor for den japanske regering er Bank of Japan, som ejer mere end halvdelen af de udstedte statsobligationer.
Dette skyldes den måde, pengepolitikken føres på, som indebærer opkøb af obligationer for at holde deres rente lav og sikre lave renter i økonomien. En stor del af Japans offentlige gæld ejes også af andre lokale aktører, og gælden er normalt langsigtet, hvilket gør den lettere at administrere.
Japan er derfor det modsatte af udviklingslande, der ofte er eksternt gældsatte på kort sigt og i fremmed valuta. På trods af mange interne problemer, er Japan stadig en af verdens største økonomier, og den japanske yen er en af de vigtigste valutaer på de globale markeder.
Det betyder dog ikke, at Japans offentlige gæld ikke udgør risici, da vi aldrig før har set en lignende situation i moderne finanshistorie. Derfor er Japans kreditvurdering (A+/A1) betydeligt lavere end de bedst vurderede lande i verden.
2. Grækenland – 177% af BNP
Det land, der er blevet et symbol på gældskrisen, har reduceret sin gæld, men den stadig er enorm. På sit højeste niveau i 2020 oversteg Grækenlands gæld 200% af BNP, men det nuværende niveau er sammenligneligt med 2011.
Grækenlands kamp mod gælden er gået ind i sit andet årti, og det er svært at sige, om og hvornår den slutter. Et håb tændtes dog for nylig, da S&P for første gang siden 2010 opgraderede Grækenlands kreditvurdering.
Når man analyserer den græske gæld, er det vigtigt at huske på landets unikke situation. Som medlem af eurozonen har Grækenland ikke fuld kontrol over sin egen valuta og kan derfor ikke slippe af med gælden gennem inflation.
Denne strategi ville have mange ulemper, men politisk set kunne den være lettere at gennemføre end de stramme sparetiltag, grækerne har måttet stå over for i det sidste årti. Hvis de nuværende prognoser holder stik, vil Grækenland først vende tilbage til gældsniveauet før krisen i slutningen af 2020'erne.
3. Venezuela - 158% af BNP
Venezuela nævnes oftest i forbindelse med hyperinflation, men landets gæld er også et symbol på katastrofal økonomisk politik. Mange har svært ved at tro, at Venezuela engang var et af verdens rigeste lande. Lige så svært er det at forstå, hvad der foregår i landet i dag, når man ser det gennem menneskelige historier snarere end statistikker.
Venezuelas gæld er nu lavere end under pandemiens højdepunkt, hvor IMF noterede en gæld på over 300% af BNP. De seneste meldinger er mere optimistiske. Kreditorernes komité for Venezuela har vist sig positiv over for en gældsrestrukturering, hvis der kan opnås dialog mellem regering og opposition.
Lempelse af amerikanske sanktioner har også øget håbet om, at Venezuelas gældsforpligtelser kan blive indfriet. Det vil dog i høj grad afhænge af den politiske udvikling og præsidentvalget i 2024.
4. Italien - 144% af BNP
Mens eurozonen har håndteret gældskriserne i Grækenland og Cypern, har en mulig gældskrise i Italien altid været betragtet som en langt større udfordring. Det skyldes deres økonomiske størrelse, som er den tredje største i EU. Derfor er niveauet af Italiens gæld og forskellen i renter mellem italienske og tyske obligationer afgørende for eurozonens sundhed.
De seneste nyheder er ikke gode. Italien planlagde sidste år en større gældsudstedelse end oprindeligt på grund af forværrede offentlige finanser. Samtidig reducerede Den Europæiske Centralbank sine obligationsopkøb, hvilket ikke hjalp situationen. Uden dybe strukturelle reformer vil Italien sandsynligvis fortsætte med at være 'Europas syge mand'.
5. USA - 121% af BNP
USA's offentlige gæld er en helt anden historie end noget andet gældsniveau i verden, på grund af landets status som den eneste globale supermagt og dollarens position som den vigtigste reservevaluta. USA har verdens største nominelle gæld, der lyder på over 33 billioner dollars. Landet bruger allerede mere end en billion dollars årligt på at betale renter.
Den amerikanske statsgæld er også præget af en juridisk struktur, der regulerer dens vækst. Med jævne mellemrum vender truslen om en 'regeringslukning' tilbage, når gældsloftet nærmer sig de næste grænser.
I dette henseende er USA's situation et endnu større eksperiment end Japans gæld, da problemer med USA's gældsbetjening straks ville sprede sig globalt og ramme indehavere af amerikanske obligationer, som udgør den vigtigste sikre havn i verdensøkonomien.
Til syvende og sidst kan selv USA dog ikke ignorere de risici, der følger med gælden - historien kender til stormagter, der blev besejret af økonomiens love.
'Dollaren er vores valuta, men jeres problem' - med disse ord henvendte finansminister John Connelly sig til sine partnere under G10-forhandlingerne i 1971, da det moderne finansielle system blev formet. Det gælder stadig, og selv hvis det finansielle system gennemgår endnu en transformation, vil dollaren fortsat spille en vigtig rolle, så længe USA er en stormagt.
