"Du er inviteret til vielsen, men ikke til festen," lød det i en invitation til et bryllup, som blev sendt til en række gæster. Og det er ikke faldet i god jord hos alle, der har modtaget denne invitation, skriver det italienske medie Il Messaggero.
En kvinde modtog en af disse invitationer og blev meget overrasket over hvad hun læste. Derfor besluttede hun sig for at dele dette med andre på de sociale medier. Det gjorde hun med henblik på at høre, hvad andre tænkte om det.
Her har hun givet udtryk for, at der er flere ting, som hun ikke har forståelse for. Det er derfor ikke blot indholdet af invitationen, som hun er forundret over. Det er i lige så høj grad selve invitationen.
"Jeg blev lidt nedslået over, at det ikke kun var skrevet i hånden på et tyndt stykke karton, foldet og klemt ned i en kuvert," sagde hun.
Men der var mere. Kvinden bemærkede, at invitationen angav, at hun kun kunne deltage i selve vielsen om dagen. Derfor var hun ikke blandt de gæster, der var inviteret med til at deltage i den store fest om aftenen.
"Vi sendte en besked til brudgommen og spurgte, om der var en reception bagefter, fordi invitationen kun angav ceremoniens sted," forklarede kvinden.
"Han sagde ja, men at vi ikke var inviteret, fordi de ikke havde råd til en stor begivenhed. Derfor var det kun familie og nære venner, der var inviteret til receptionen."
Det fik kvinden til at spørge andre brugere på det sociale medie, om det var normalt at gøre sådan noget.
"Det er uhøfligt. Du kan godt invitere folk kun til receptionen, men ikke kun til vielsen. Jeg ville genoverveje venskabet," skrev en bruger.
"Absolut uhøfligt. Jeg synes, at det er ekstremt dårlig stil," lød det fra en anden.