Det ødelagte rullegardin var allerede et tegn på, at tingene ikke var, som det skulle være. Men de ukendte personlige ejendele, der lå spredt rundt, overbeviste hende om, at noget var helt galt.
En tirsdag aften kl. 22 vendte en kvinde hjem til sit hus i Tournefeuille, der er en forstad til Toulouse. Ifølge mediet 20minutes vendte hun hjem efter tre ugers ferie, hvilket naturligvis også betyder, at hendes hjem havde været tomt i denne periode.
Hun havde knap haft tid til at indse, at nogen havde udnyttet hendes fravær til at squatte i hendes hjem, før den pågældende ankom til hjemmet. Han gik endda helt ubekymret gennem den beskadigede terrassedør, og fik det til at virke som om, at det var hans hjem.
Han nægtede at forlade sted
Selvfølgelig bad hun den pågældende mand om straks at forlade stedet. Men det virkede han dog ikke til at have den store interesse i at gøre. I stedet svarede han helt roligt, at da huset var tomt, syntes han det var normalt at bosætte sig der.
Og da han ikke viste tegn på at ville pakke sine ting, endte husets ejer med at ringe til politiet. Manden var ikke voldelig, og derfor virkede det heller ikke til, at kvinden var bange for ham. Alligevel havde hun naturligvis ikke lyst til, at han skulle opholde sig i hendes hjem.
Manden viste sig at være en 23-årig hjemløs man, som blev hentet af politiet kort tid efter, at kvinden havde ringet til dem. Dagen efter forsøgte politiet fortsat finde ud af, hvem han var, hvorfor han ikke var blevet løsladt.