Corona sender stort hospital i ”katastrofetilstand”

05/01/2021 16:09

|

Lukas Jepsen

Foto: Shutterstock.com

Mest læste i dag

”Vi yder ikke længere en høj standard af kritisk behandling, fordi vi ikke er i stand til det”

Sådan lyder beskeden fra ledelsen på det store britiske hospital Royal London Hospital i London.

På trods af de gode nyheder størstedelen af verden har kunne nyde, med de nye vacciner, står det skidt til i Storbritannien.

Landet, der ellers lige har udviklet egen vaccine, og hvor sundhedsminister Matt Hancock for bare en uges tid siden spåede at landet i løbet af foråret ville være ude af coronakrisen, er i øjeblikket meget hårdt ramt af den nye mutation af coronavirus, der i øjeblikket spreder sig med voldsom hastighed i hele verden.

Nu kan det britiske medie ITV fortælle er de er kommet i besiddelse af en mail der blev sendt ud til de ansatte på Royal London Hospital omkring nytår.

” Det er langtfra ideelt, men det er sådan, tingene er, og det er sådan, det kan være lige nu,” – Lyder det blandt andet i mailen der fortsætter:

” Men på trods af det giver vores dedikerede personale stadig behandling af høj kvalitet til alle, der har behov for det, takket være dedikation og evner,”

På trods af dedikeret personale, er der stadig store bekymringer omkring hospitalet, og der bliver i mailen til de ansatte gjort nogle ganske ildevarslende konklusioner.

Blandt andet står der at samtlige hospitaler i den nordøstlige del af London i øjeblikket kæmper en hård kamp, både med mangel på sengepladser, personale og mangel på ilt til patienterne.

Det er dog ikke alt sammen helt forfærdeligt. Briterne har hvad man må kalde en stærkt gen for at holde sammen i hårde tider, hvem kender ikke den yderst berømte ”Keep calm and carry on” fra starten af anden verdenskrig?

Og det er samme tankegang brevet til de ansatte afsluttes med.

” Det bliver svært, før det bliver bedre, men det vil blive bedre… Vi kommer gennem det bedre, hvis vi kommer gennem det sammen,”