En julebonus på i omegnen af 4000 kroner må have varmet gevaldigt hos medarbejderne i det amerikanske selskab GoDaddy, men den varme forsvandt hurtigt igen.

Det er ikke altid firmajulegaven sidder lige i skabet, faktisk slet ikke. Det er ikke længe siden at danske sygeplejersker som tak for deres indsats under corona fik et honningkagehjerte til jul, hvilket skabte en hel del debat.

Hvor god eller dårlig en gave man så synes et honningkagehjerte er, må være op til egen vurdering, men det er næppe en dårligere juleoverraskelse end den de ansatte i det amerikanske firma Godaddy modtog.

I en e-mail til de godt 500 ansatte i virksomheden, stod der at de havde fået en bonus på 650 dollars, hvilket svarer til godt og vel 4000 danske kroner. En ganske flot gave, tænkte de ansatte garanteret, men de skulle hurtigere blive klogere.

” Glædelig GoDaddy-juleferie. 2020 har været et rekordår for GoDaddy på grund af dig. Selvom vi ikke kan fejre det sammen til vores årlige julefest, så vil vi alligevel gerne vise, at vi sætter pris på dig ved at give dig en julebonus på 650 dollars,” – Stod der ifølge New York Post i e-mailen.

Men blot to dage senere modtog de ansatte en ny mail, der med garanti har punkteret julestemningen en smule.

Du får 650 dollars – Snydt!

” Du modtager denne e-mail, fordi du dumpede vores seneste phishing-test,” – Stod der i den nye mail, der videre konstaterede at de ansatte blev genindkaldt til et sikkerhedskursus.

’Phising’ er et begreb der bruges om kriminalitet, hvor folks penge eller personlige oplysninger stjæles på internettet.

Efter at GoDaddys behandling af de ansatte er blev offentligt kendt, er virksomheden havnet i en sand julestorm hvor kritikken hagler ned. Virksomheden har nu kommenteret sagen i en pressemeddelelse.

” Vi kan forstå, at nogle medarbejdere blev sure over phishing-forsøget, og at de følte, det var ufølsomt, og derfor har vi undskyldt,”