Chokerende anholdelse ryster: Niårig pige i håndjern pebersprayet

02/02/2021 11:20

|

Lukas Jepsen

Foto: Shutterstock.com

Mest læste i dag

Endnu en sag hvor det amerikanske politi, hvert fald ifølge mange amerikanere, har ageret ganske uforsvarligt. Sagen er kommet frem efter offentliggørelsen af optagelser fra betjentenes såkaldte ’body-cams’.

Det er langt fra første gang, og nok desværre heller ikke sidste, at forskellige politiafdelinger i USA kommer i massiv modvind, efter deres ageren ved en anholdelse. I løbet af 2020 tog frustrationen for alvor til, særligt blandt afroamerikanske borgere, som resultat af en lang række voldsomme anholdelse af netop sorte amerikanere, der i flere tilfælde førte til den mistænktes død.

Nu er det så Rochdale Police Department i delstaten New York der er kommet i fokus. Efter offentliggørelsen af videoer optaget på de pågældende betjentes ’body-cam’, altså et kamera på uniformen – Det skriver B.T.

Rochdale Politi reagerede fredag aften på en anmeldelse om familieuroligheder, og de efterfølgende optagelser fra kropskameraerne viser betjente ned der først tvinger en lille pige ned på jorden, i sneen, for derefter at give hende håndjern på.

Den lille pige, som senere viste sig at være bare ni år gammel var, ikke overraskende, ganske chokeret og bange under hele seancen, hvortil en af betjentene sagde – ”Du opfører dig som et barn,” – Hvortil pigen svarer – ”Jeg er et barn”.

Pigen der nærmest konstant under anholdelsen råber på sin far, er meget urolig, hvorfor politiet beslutter at advare hende - Det her er din sidste chance. Ellers kommer der peberspray i dine øjne,”.

Der var dog ikke meget advarsel over det, da en anden betjent køligt siger – ”Bare spray hende nu,”. Den opfordring bliver fulgt, og den niårige pige bliver pebersprayet i øjnene, tydeligvis i store smerter.

Vicepolitiinspektør ved Rochdale Police Department, Andre Anderson, har sidenhen kommenteret sagen, og fortalt at pigen ”gav udtryk for, at hun ville dræbe sig selv og sin mor,”

Sagen har endnu ikke fået konsekvenser, men en intern efterforskning af episoden er igangsat og borgere i lokalområdet er rystede, og demonstrationer har allerede fundet sted.