Hvis du er på markedet efter et sommerhus, er dette måske noget for dig.
Hvert fald hvis du sætter pris på gudeskønne omgivelser, privatliv og fred og ro.
Du får nemlig alle tre ting, og garanteret meget mere, hvis du vælger at investere i den skotske ø Deer Island.
Der er ikke ligefrem tale om en øde ø, men et sted så langt fra andre mennesker, at privatliv og feriefred uden tvivl er sikret.
Deer Island ligger på Loch Moidart i de skotske West Highlands, og udover fred og flotte omgivelser, bør der ligeledes være plads til selv de største familiekomsammener. Hele herligheden dækker nemlig intet mindre end 1,1 million kvadratmeter, også for den beskedne pris af £80.000, eller lige under 700.000 kroner - det skriver Unilad.co.uk.
Måske du allerede nu er fristet, men det skal dog gøres klart, at der er tale om et ’håndværkertilbud’. For har du ikke selv hænderne skruet ordentligt på, får du brug for håndværkere, og meget andet for den sags skyld.
Der er nemlig i øjeblikket ingen huse eller faciliteter på øen.
Firmaet der har til opgave at sælge øen, Future Auctions, er dog ikke bange for at øens nuværende manglende faciliteter afskrækker potentielle købere.
Firmaet beskriver øen som værende ”beliggende i den fantastiske og rolige Loch Moidart på den dramatiske vestkyst i Skotland,”
”Den ubeboede ø er beliggende på den ekstremt populær sø, der bestemt vil appellere til investorer fra hele verden,”
Der venter ganske givet det kommende nye ejere et stort stykke arbejde, men første gang man sætter sig på en nybygget terrasse, på sin nyindkøbte helt private ø i det smukke skotske højland, føles det nok som om det var det hele værd.