61-årige Rachel Heller, der voksede op i Connecticut, men skiftede USA ud med Holland i 1997, fortæller til NBC News, at opgivelsen af hendes nationalitet føltes som 'en smertefuld skilsmisse'.
USA er et af de få lande i verden, der kræver, at indbyggere fortsætter med at indgive selvangivelser, selvom de er emigreret og derfor er flyttet til et helt andet land.
Ifølge Heller har det årligt kostet hende over 7.000 kroner siden hendes ankomst til Holland. Derfor besluttede hun i 2015 at opgive sin amerikanske nationalitet ved ambassaden i Amsterdam, hvilket hun gjorde med 'med tårer i øjnene'.
Det var dog heller ikke gratis at gøre dette, da hun betalte en afgift på 2.350 dollars for at gøre det. Det er svarende til omtrent 16.300 kroner.
Efterfølgende har det amerikanske udenrigsministerium afsløret, at denne afgift er blevet nedsat til 450 dollars, hvilket svarer til kun 3.100 kroner. Det fik fire tidligere amerikanere til at trække dem i retten i håb om at få forskellen på lidt over 13.300 kroner tilbagebetalt.
Amerikanske Esther Jenke på 55 år, der flyttede til Tyskland som 26-årig og også opgav sin nationalitet, kalder afgiften 'astronomisk og skandaløs' over for The Guardian.
Hun besluttede at opgive sit pas i 2018, fordi den amerikanske skattemyndighed truede med at beskatte overskuddet fra salget af hendes hus i Tyskland.
"Vi blev behandlet som kriminelle," lød det fra hende, da hun talte med The Guardian.
Ifølge Accidental American Association er der omkring 30.000 'tidligere' amerikanere, der har afleveret deres pas mod betaling. Udover afgiften betaler folk ifølge foreningen ofte tusindvis af dollars til advokater og rejseudgifter til ambassader for at kunne opgive deres nationalitet.
